Af - 04/03-15 09:11; Opdateret: 04/03-15 09:28

Mød Cecilia - hun fik juridisk kønsskifte som den første i DanmarkMød Cecilia - hun fik juridisk kønsskifte som den første i Danmark

Siden det for et halvt år siden blev lovligt at få et juridisk kønsskifte, har 304 danskere søgt om at skifte køn. 67 har foreløbigt fået ja.

storybild

Cecillia Mundt. (Billede: Privat)

For et halvt år siden blev det lovligt at ændre kønnet til kvinde i sit pas, selvom man stadig har et mandligt kønsorgan. Og omvendt.

Siden har 304 danskere søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om et juridisk kønsskifte, hvoraf 67 i dag allerede kan skrive et andet køn i deres pas og frit kan skifte til enten et pige- eller drengenavn.

Kontorchef Carsten Grage fra ministeriet regner med en bølge af kønsskifter i den næste tid.

LÆS OGSÅ: Facebook giver dig fuld kontrol: Hvem er du?

- Det tal kommer til at stige en del de næste uger, i takt med at en del ansøgere bekræfter deres ønske om juridisk kønsskifte efter udløbet af den seks måneders refleksionsperiode, siger han.

Før lovændringen 1. september sidste år skulle man gennem en behandling hos sexologisk klinik, hvor det var omstændigt at skifte køn.

I dag skal man bare udfylde en blanket på ministeriets hjemmeside, hvis man vil skifte køn. Samt altså bekræfte kønsskiftet et halvt år efter. Og man kan senere skifte tilbage.

LÆS OGSÅ: Ny lov: Nu kan du skifte køn efter seks måneder

- Der er et skema på vores hjemmeside, som man kan udfylde, hvis man vil skifte køn, men der er sådan set ikke nogle formkrav – man kan også blot sende en mail. Her skal vi dog lige sikre os, at det er den rigtige person, siger kontorchefen.

Det var et flertal af alle partier på nær Venstre, Konservative og DF, der vedtog muligheden for juridisk kønsskifte.

Venstres ligestillingsordfører Fatma Øktem mener, at man mindst skal forbi en ekspert.

- Vi mener, at det at skifte køn er så stor en beslutning, at den ikke bare burde kunne gøres på nettet, men man i det mindste bør tale med en fagperson som en læge, før man får lov, siger hun.

LÆS OGSÅ: Pokerlegende om kønsskifte: Du er ikke længere min helt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress