03/05-15 13:48

Kulturminister vil arbejde for frit tv-markedKulturminister vil arbejde for frit tv-marked

Kulturminister Marianne Jelved (R) vil arbejde for at give danskerne billigere tv fra efteråret.

storybild

(Billede: Polfoto)

Regeringen vil give boligforeninger frit tv-valg og sætte en stopper for de fælles tv-forsyninger, der tvinger mange danskere til at betale for tv-kanaler, de aldrig ser.

Det siger kulturminister Marianne Jelved (R), som vil give mange danskere billigere tv fra efteråret, hvis der kan forhandles et flertal for en lovændring på plads.

- Der er en stigende efterspørgsel fra borgere, der føler sig provokeret til at vælge en pakke, som nogen andre har bestemt.

- Det er en stigende irritation, der begyndte for år tilbage. Derfor er der politik vilje til at se på, om vi kan gøre det på en anden måde, siger Jelved til DR Nyheder.

Omkring 650.000 husstande er i dag bundet til en bestemt tv-løsning gennem deres boligforening.

En analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen estimerer, at konsekvenserne ved at give husstande i boligforeninger frit valg vil være en samlet besparelse for forbrugerne på cirka 68 millioner kroner om året.

Estimatet dækker over, at 15 procent af de 650.000 husstande vil fravælge en fælles løsning og spare 149 kroner om måneden, mens resten vil komme til at betale marginalt mere for deres løsninger.

Formanden for Forbrugerrådet, Anja Philip, er begejstret.

- Det her er en fantastisk god nyhed for de hundredetusinde danskere, der er stavnsbundet til at betale for en bestemt udbyder, som de ikke selv har valgt, siger hun.

Sidste år vedtog regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Konservative vækstpakken "Danmark helt ud af krisen". Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er et af initiativerne i vækstpakken.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress