Af Ritzau - 15/11-16 14:39; Opdateret: 15/11-16 15:46

Ejer er rystet over landsrets dødsdom til hans hundEjer er rystet over landsrets dødsdom til hans hund

Ejer er "helt paf", efter at Østre Landsret har godkendt politiets ønske om at aflive hundene Frigg og Marley.

storybild

To hunde ved navn Frigg og Marley skal aflives, lyder dommen fra Østre Landsret. I henhold til hundeloven er de to hunde ulovlige. Billedet her er fra en demonstration mod netop hundeloven i 2013. (Billede: Scanpix/Jonas Skovbjerg Fogh)

Det kom som et chok, da 29-årige Søren Bruun og hans kammerat Anders tirsdag kunne læse på nettet, at Østre Landsret havde afgjort skæbnen for deres to hunde, Frigg og Marley.

Politiet mistænker hundene for at være af racen amerikansk staffordshire terrier "eller en krydsning heraf" og vil derfor aflive dem i medfør af hundeloven, der forbyder visse racer.

Og det ønske blåstemplede landsretten altså til ejernes store fortrydelse.

- Det er forfærdeligt. Man bliver helt paf og rystet over den måde landsretten har valgt at behandle sagen, siger Søren Bruun.

Landsretssagen var anlagt af foreningen Fair Dog på vegne af de to ejere, der har købt hundene gennem Den Blå Avis og ikke har stamtavler på dem.

I stedet havde ejerne fremlagt en adfærdsattest og argumenteret for, at deres dyr ikke opførte sig som den ulovlige type af hund.

Men det var ifølge landsdommerne ikke nok til at redde de to tæver.

- De har jo slet ikke kigget på det, vi kom med. De har bare truffet afgørelse ud fra hundenes udseende, siger Søren Bruun.

De to ejere og foreningen Fair Dog skal nu mødes for at tale om muligheden for at anke landsretsdommen til Højesteret.

Det ønsker ejerne, men det er i givet fald Fair Dog, der skal anke sagen, og det er ikke helt ligetil, siger foreningens formand, Charlotte Andersson.

- Dels er der selvfølgelig det økonomiske, men det er også et spørgsmål om Frigg og Marleys velfærd, siger hun.

De to hunde blev i 2014 placeret på et internat i Middelfart, da politiet afgjorde, at de skulle aflives.

Her har de siddet siden, og hvis en eventuel højesteretssag trækker ud, kan det ifølge Charlotte Andersson ende med, at det er dyrplageri at lade dem sidde så længe.

- Vi mener, at dyreværnsloven overtrædes på de her internater. Hundene bliver understimuleret, og deres behov bliver ikke opfyldt.

- Så man skal også overveje, hvad det er for nogle hunde, vi så i sidste ende får ud igen, siger Charlotte Andersson.

Sagsøgerne har fire uger til at beslutte sig for en eventuel ankesag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress