Af - 23/11-16 04:30

Pris for oprydning efter mega udslip: 100 millionerPris for oprydning efter mega udslip: 100 millioner

Rapporter udarbejdet af firmaerne, hvis siloer kollapsede i Fredericia, så 5.000 ton kvælstof slap ud i Lillebælt, viser, at det vil koste næsten 100 millioner at rense jorden.

storybild

Det bliver dyrt at rydde op efter Danmarks største forureningssag.

I februar slap næsten 5.000 ton kvælstof i form af gødning og godt 2.000 ton palmeolie ud i Lillebælt, da fem tanke brød sammen og lækkede på Fredericia Havn.

En ny rapport fra Dansk Miljørådgivning, hyret af ejerne af tankene DanGødning og Nagro, viser, at det vil koste op til 96,2 millioner kroner at rense området.

Dansk Miljørådgivning anslår, at op mod trefjerdedele af kvælstoffet er fordampet. Jordprøver taget 33 dage efter ulykken viser dog, at der var mellem 90 og 260 gange så meget 'uorganisk kvælstof' som normalt.

LÆS OGSÅ: Kommune står fast: Mega-udslip truer Lillebælt

Sydøstjyllands Politi har siden februar efterforsket firmaerne, der har samme ejere og direktør Sven Høgh Andersen. Han henviser til pressechefer hos ejerne DLG og Danish Agro.

'Hos Dan Gødning har vi et rigtig godt samarbejde med Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen,' skriver kommunikationsdirektør Søren Møgelvang Nielsen, Danish Agro.

LÆS OGSÅ: Efter mega-udslip: Lillebælt plaget af iltsvind og alger

Fredericia Kommune har varslet en miljøsag mod de to firmaer.

'Vi skal have kigget rapporten godt og grundigt igennem, inden vi udtaler os om, hvad vi vil gøre,' skriver chefjurist Henrik Melchior Olsen, Fredericia Kommune.

Ifølge professor i havmiljø, Stiig Markager, der tidligere har lavet en rapport om udledningen for kommunen, kan man lægge et milliardbeløb oven i.

LÆS OGSÅ: Efter mega-udslip: Nu skal virksomheder undersøge forurening

“Det er så, hvad det koster at rydde op på land. Oven i det kommer udgiften fra, hvad der er udledt i Lillebælt - og det er det, jeg har vurderet, kan koste over en milliard kroner. Vi kan se, at vi har haft en række alvorlige sager om iltsvind i år - senest i Haderslev Fjord,” siger han.

LÆS OGSÅ: Glemte flydespærring: Fredericia-udslip af palmeolie kunne være stoppet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress