Af - 08/04-15 18:26; Opdateret: 08/04-15 18:48

I dag var årets varmeste dag: Lørdag bliver endnu varmereI dag var årets varmeste dag: Lørdag bliver endnu varmere

Lørdag ser ud til at blive årets varmeste dag, så du kan godt finde T-shirten frem.

storybild

Det gode vejr rammer Danmark - og særligt Sjælland på lørdag. (Billede: Polfoto/arkiv)

Det er med at finde T-shirt, shorts og hvis du er ægte viking måske endda en strandstol frem, når weekenden rammer, for der er lagt op til en rigtig lækker weekend - især for sjællænderne.

De kan forvente helt op til 18 grader lørdag, lyder meldingen fra DMI.

- Lørdag kan nå omkring 18 grader inde i landet, mens det må forventes at blive lidt køligere ude ved kysterne. Temperaturerne ser ud til at blive højest på Sjælland, siger vagthavende hos DMI, Trine Pedersen, der fortæller, at hele Danmark kan se frem til - årstiden taget i betragtning - høje temperaturer, men...

- Det er kun den ene del af landet, der vil have godt vejr hele lørdagen. Jylland må forvente en lille smule regn.

Så lørdag bliver vel årets hidtil varmeste dag?
- I dag er faktisk årets varmeste dag. Vi har haft 15,3 grader i den nordlige del af Jylland, men det er jo forår, så hver dag har potentiale for en ny rekord, siger Trine Pedersen.

Som optakt til weekendens lækre lørdag byder fredag på 10-15 grader uden meget vind, hvorfor man risikerer at vågne op til tåge, men senere skulle det gerne klare flot op, lyder meldingen fra DMI.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress