Af Marc Nicholas Thygesen - 03/03-15 08:36; Opdateret: 03/03-15 09:10

Coloplast-ejer blev frarøvet 2,5 millioner i hjemmetColoplast-ejer blev frarøvet 2,5 millioner i hjemmet

Hjemmerøver truede med pistol storaktionær til at overføre en stor sum penge. En mistænkt mand er fængslet.

storybild

(Billede: Polfoto/STEEN OLE)

Coloplast-ejer Niels Peter Louis-Hansen var i weekenden offer for et groft hjemmerøveri. En mand er fængslet i sagen, oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Terrorists gerningsvåben var stjålet fra Hjemmeværnet

Den formodede gerningsmand blev fængslet ved et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby mandag eftermiddag, oplyser anklager Camilla Godfrey.

- Han er varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Retsmødet foregik for lukkede døre, så jeg kan ikke give yderligere oplysninger, fortæller Camilla Godfrey.

LÆS OGSÅ: Ny populær Facebook-gruppe: Kom på date med en hjemmerøver

Ved røveriet trængte gerningsmanden ind i hjemmet hos Coloplast-ejeren ved at smadre en rude.

Herefter truede han med en pistol Louis-Hansen og dennes hustru til at overføre 2,5 millioner kroner til en bankkonto.

LÆS OGSÅ: 96-årig kvinde udsat for hjemmerøveri

Overførslen blev gennemført, men Camilla Godfrey ønsker ikke at oplyse, om pengene er blevet tilvejebragt igen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress