Af - 04/03-16 07:56

Så grov er ny far-app: Råd og tips i humoristisk omklædningsrum-jargon.Så grov er ny far-app: Råd og tips i humoristisk omklædningsrum-jargon.

’Lort er lort, og det lugter. Og fuck det, om man drikker kaffe af musselmalet stel’. Sådan lyder jargonen i den nye app 'FAR', som udkommer søndag 6. marts.

storybild

(Billede: Åndahl Torben)

Hvordan træner jeg med baby? Og hvor er de bedste legepladser? Livet som far byder på mange udfordringer, tanker og spørgsmål. Den nye app ’FAR’, som udkommer 6. marts, giver de mange småbørne-fædre tips og tricks til livet som far.

- Vi ville gerne udvikle en app, hvor det ikke er skrevet til begge køn men specifikt til far og bryde med, at det er et kvindeunivers, siger Kasper Susaa.

Han har udviklet appen sammen med Laus Risby, Komitéen for Sundhedsoplysning og Danske Fysioterapeuter udviklet appen, fordi de synes, at der mangler oplysning til fædre.

Formanden for Foreningen Far, Jesper Lohse, er positiv overfor FAR-appen.

- Dels fordi far mange gange ikke ved, hvad han skal gøre, og så er det med til at sende et positivt signal om at ’far, du kan godt’, siger Jesper Lohse.

FAR-appen adskiller sig med sit humoristiske mandehørme-sprog, og Kasper Susaa fremhæver mande-jargonen og tricks til at træne med baby som noget af det fede ved appen.

- Jeg tror, mange føler, at deres maskulinitet bliver sat på prøve, når de bevæger sig ud i BabySam. Så det skal foregå i den her omklædningsrum-jargon, hvor man godt må tage lidt pis på det hele. Lort er lort, og det lugter. Og fuck det, om man drikker kaffe af musselmalet stel, slår Kasper Susaa fast.

FAR-appen er også en opfordring til fædre om at tage mere initiativ og deltage i mor-baby-symbiosen.

- Den kan åbne fædrenes øjne for, hvor meget de selv kan bidrage med. Både under graviditeten og i starten, hvor mange måske tænker, at det er kvinden, der ammer, 'så jeg går ud og vasker op i stedet’, fortæller Kasper Susaa.

Ifølge Jesper Lohse kan FAR-appen være en nem måde for fædrene at se, hvordan andre gør.

- Det er lige, hvad mange mænd har brug for. De har behov for nogle konkrete ting, nogle oplysninger og nogle erfaringer, påpeger han.

LÆS OGSÅ: Hylende morsomt! Læs nybagt fars hudløst ærlige baby-tips

LÆS OGSÅ: Danmarks første samkørselsbaby er på vej

LÆS OGSÅ: Ærlig far: Sådan er det at være sammen med en baby

LÆS OGSÅ: Se klippet der får dit hjerte til at smelte: Her ser baby sine forældre rigtigt for første gang

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress