16/12-15 18:14

Tyskere om dansk id-kontrol: Det ødelægger samarbejdetTyskere om dansk id-kontrol: Det ødelægger samarbejdet

Samarbejdet om grænselandet går i stå, hvis Danmark indfører id-kontrol i tog, busser og på færger, lyder det.

storybild

En lov, som Folketinget vedtog fredag i sidste uge, og som giver integrationsminister Inger Støjberg (V) mulighed for at pålægge transportører strafansvar, hvis de bringer udlændinge ind i Danmark uden gyldigt id. (Billede: Polfoto)

Id-kontrol vil være et tilbageslag for forbindelserne mellem Danmark og Tyskland.

Så skarp lyder kritikken fra flere partier fra både højre og venstre side i det politiske spektrum i landdagen i Kiel, som er Slesvig-Holstens delstatsparlament.

Det skriver Flensborg Avis på sin netavis.

LÆS OGSÅ: Regeringens tøven med grænsekontrol skuffer DF

Parlamentet skal fredag hastebehandle hele tre forslag til en formel kritik af Danmarks vedtagelse af transportøransvarsloven.

En lov, som Folketinget vedtog fredag i sidste uge, og som giver integrationsminister Inger Støjberg (V) mulighed for at pålægge transportører strafansvar, hvis de bringer udlændinge ind i Danmark uden gyldigt id.

LÆS OGSÅ: Tysk politi: DSB må ikke kontrollere pas i Tyskland

Hvis altså der indføres midlertidig grænsekontrol i Danmark.

Mest kontant er Venstres søsterparti i Tyskland, FDP, hvor Ekkehard Klug siger, at Folketingets hastelov i fredags er det "værste tilbageslag i flere årtier for udviklingen i samarbejdet i grænselandet og de dansk-tyske forbindelser som sådan."

I en indstilling til hastedebatten fredag skriver Klug, at det ødelægger ethvert håb om yderligere tættere samarbejde mellem Danmark og Tyskland på mange områder og især i grænselandet.

LÆS OGSÅ: Løkke: Flygtningepresset er Sveriges eget problem

Allerede i sidste uge lød der også kritik fra den slesvig-holstenske afdeling af forbundskansler Angela Merkels parti, CDU, med advarsler om, at Danmark ikke må lukke sig inde.

De tre regeringspartier i landdagen, SPD, de Grønne og det danske mindretalsparti, SSW, afviser i deres indstilling til hastedebatten enhver form for yderligere grænsekontrol ved de indre Schengen-grænser.

LÆS OGSÅ: Skånetrafiken stopper forsalg af billetter til Sverige

Danmark opfordres til at søge internationale løsninger frem for at gå national enegang.

Også i Danmark har der lydt kritik af transportøransvarsloven, efter at Folketinget har vedtaget loven. Især fra transportørerne, som ikke føler sig kompetente til at tjekke de rejsendes id.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Svensk asylmur kan presse Danmark

LÆS OGSÅ: Støjberg: Selvfølgelig kan DSB tjekke pas

LÆS OGSÅ: DF er klar til at stemme for Støjbergs forslag

LÆS OGSÅ: Støjberg: Grænsekontrol kan blive nødvendig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress