Af - 20/04-15 11:58; Opdateret: 20/04-15 22:51

Mere Yahya-ballade: Skubbede til radiovært inden overfaldMere Yahya-ballade: Skubbede til radiovært inden overfald

Overfaldet på Yahya Hassan var angiveligt ikke den eneste voldsomme epsiode på natklubben Sunday natten til lørdag. Samtidig sår ejeren tvivl om Yahya Hassans opfattelse af overfaldet.

storybild

Radiovært Mads Vangsø og digter og politiker Yahya Hassan. (Billede: Polfoto)

Fredagens voldsepsiode, hvor digteren og politikeren Yahya Hassan angiveligt blev overfaldet på natklubben Sunday, tager nu en ny drejning.

Flere øjenvidner fortæller nemlig, at Yahya Hassan også var involveret i en anden episode natten til lørdag.

Ifølge gæster på Sunday var Yahya Hassan mellem klokken to og tre i håndgemæng med radioværten Mads Vangsø.

LÆS OGSÅ: Nationalpartiet: Yahya Hassan er blevet overfaldet

Vidner fortæller, at Mads Vangsø så ud til at ville hilse på digteren, men han blev mødt med en aggressiv attitude, der udviklede sig til et kraftigt skub fra Yahya Hassans side, så radioværten mistede balancen og røg ind i flere natklubgæster.

Efterfølgende kom flere PET-agenter ilende til og lagde sig imellem Yahya Hassan og en tydelig oprevet Mads Vangsø.

Radioværten var på natklubben Sunday, som blandt andet er ejet af Casper Christensen, natten til lørdag, men han vil ikke kommentere på episoden.

Derimod vil ejerne bag natklubben for første gang gerne kommentere på den senere voldsepisode, som Yahya Hassan selv omtaler på sin Facebook-profil.

LÆS OGSÅ: TV: DF-politiker går til angreb på Yahya Hassan

Indehaver Simon Lennet har mandag morgen set videooptagelserne igennem – primært med henblik på at afdække den senere voldsepisode, hvor Yahya Hassan ifølge eget udsagn blev hevet i håret og fik tildelt knytnæveslag.

- Efter sigende skulle episoden været blevet optrappet, og begge parter skulle have været lige gode om det. Vi prøver at se mere på overvågningsbillederne.

- Men man kan ikke se selve episoden på video. Der er for meget diskoteksrøg ved kameraet. Det er røværgerligt, at sådan noget sker på et sted, hvor der ellers aldrig er ballade.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan skaffer støtte til Nationalpartiet

Københavns Politi oplyser til metroxpress, at de har kendskab til sagen gennem medierne, men at de endnu ikke har fået en anmeldelse fra Yahya Hassan.

Metroxpress har forsøgt at få en kommentar fra både Yahya Hassan og Nationalpartiet, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

LÆS OGSÅ: Nationalpartiets svar til Q: Yahya Hassan er ikke et stunt

Formanden for Nationalpartiet, Kashif Ahmad, sagde tidligere i dag om overfaldet på Yahya Hassan:

- Han har haft misfarvninger og hævelse i højre side af ansigtet omkring øjet, men det har fortaget sig lidt. Vi har fået lavet en skadesanmeldelse på akutmodtagelsen, og så vil vi anmelde det til politiet senere i dag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress