Af - 27/06-16 16:43

Fly ramt af fugl: Danske passagerer strandet på lille øFly ramt af fugl: Danske passagerer strandet på lille ø

180 danskere er strandet på den græske ø, Zakynthos.

Bildstrecke im Grossformat »

Et såkaldt ‘bird strike’ betyder, at omkring 180 passagerer, der søndag skulle hjem til Aalborg Lufthavn, er blevet forsinket et døgn.

Det skriver Nordjyske.

Det er flyselskabet Danish Air Transport, der er fløjet ind i problemer, hvilket har medført, at de mange danskere er strandet på den lille, græske ø, Zakynthos.

- Vi beklager meget, det som er sket. Det er meget uheldigt. Flyet kunne godt have fløjet videre. Men der er en række procedurer, der går i gang, når en fugl rammer motoren. Flyet må ikke flyve før motoren er blevet tjekket, siger Henrik G. Jensen, bureauchef, Aarhus Charter, som er rejsearrangør for de strandede gæster, til avisen.

LÆS OGSÅ: Lyn forsinkede fly - passagerer får over 100.000 kroner

Da et reservefly desværre var i brug et andet sted er det først mandag eftermiddag, at passagererne kan sætte sig ind et fly med kurs mod Nordjylland.

Det er dog ikke kun de rejsende, der allerede befinder sig på øen, der bliver ramt. Det forsinkede fly får også konsekvenser for de gæster, der skulle flyve fra Aalborg til Zakynthos på ferie. De mister en dags ferie og får derfor kompensation derefter.

LÆS OGSÅ: Forsinket på ferien? Danskerne snyder sig selv for millioner i erstatning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress