Af - 24/04-14 06:06; Opdateret: 24/04-14 11:11

Danske svin får tæsk med jernkæder og værktøjDanske svin får tæsk med jernkæder og værktøj

173 landmænd og vognmænd er på tre år blevet politianmeldt for at udøve vold mod slagtesvin, viser ny rapport.

storybild

Stykket, hvor grisen er blevet slået, bliver skåret af på slagteriet og beslaglagt af politiet. De sender det til undersøgelse hos professor Henrik Elvang Jensen på Københavns Universitet (Billede: Professor Henrik Elvang Jensen, KU)

Voldsomme hævelser og blødninger efter slag med metalredskaber er langt fra et særsyn, når danske svin ender deres dage på slagterigangene.

Således er 173 landmænd og vognmænd blevet politianmeldt fra 2010-2012 for at tæske slagtesvin, viser ny rapport fra Københavns Universitet.

- Grisene bliver typisk slået på ryggen eller siden af lårene med for eksempel en jernkæde, en tatoveringshammer eller en fastnøgle, siger professor Henrik Elvang Jensen, der sammen med fem kolleger har lavet rapporten.

Fødevarestyrelsen indførte i foråret 2010 koden 904, som skal registrere svin med sår og skader, som man mistænker, at mennesker har påført dyrene.


Kender du til sager om mishandling af svin? Så kontakt journalist Anders Borup Sørensen her.

Frem til efteråret 2013 er der registreret 7434 svin i denne kategori på danske slagterier, og fra næsten hver femte svinebesætning er der leveret slagtesvin, som viser tegn på menneskepåførte slagmærker.

De tal chokerer chefkonsulent Birgitte Damm fra Dyrenes Beskyttelse:

- I årevis har branchen og myndighederne forsøgt at tale problemet omkring vold mod svin ned. Men der er tusindvis af dyr, der udsættes for vold, og det er jo mange flere, end hvad der hidtil har været fremme.

LÆS OGSÅ: 20 landmænd er flere gange taget i grisebank

Fødevareminister Dan Jørgensen kalder slagene uacceptabel og vil nu tage en snak med Fødevarestyrelsen:

- Jeg ved, at Fødevarestyrelsen allerede er meget opmærksom på problematikken, men på baggrund af rapporten vil jeg nu bede Fødevarestyrelsen vurdere, om der er brug for yderligere initiativer, så vi kan få bugt med de sidste brodne kar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Accepter betingelser og få de seneste nyheder fra mx.dk direkte i din indbakke. Du kan altid afmelde dig igen.
Indtast en korrekt email
Tak for din tilmelding!

Husk at du altid kan afmelde igen.
Hvad tænker du..?
Find os på Facebook










Følg os på Google+