Af - 22/12-15 07:26

Dansk mælkeproduktion vokser til rekordhøjderDansk mælkeproduktion vokser til rekordhøjder

Det går bedre end sidste år, skriver Finans.

storybild

(Billede: Andreasen Carsten)

Nye opgørelser fra Arla viser, at de danske landmænd hver uge leverer 7 mio. liter mere mælk end i de tilsvarende uger for et år siden, skriver Finans.

Den pludselige vækst kommer efter 30 år, hvor størrelsen af dansk mælkeproduktion har været fastlåst på et stabilt niveau, som var styret af EU’s såkaldte mælkekvoter.
Kvoterne blev afskaffet den 1. april 2015.

- Uge for uge modtager vi nu større mængder mælk i Danmark end nogensinde før, og vi venter, at væksten fortsætter de kommende år, fortæller Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla.

På ugebasis modtager Arla nu omkring 8,2 pct. mere mælk end for et år siden. Arla forventer, at selskabets danske andelshavere vil øge leverancerne med yderligere 6 pct. i 2016, hvorefter den årlige vækst vil ligge i niveauet 3-4 pct. frem mod 2020.

Det kan virke paradoksalt, at mælkeproducenterne skruer voldsomt op for produktionen, da mælkepriserne for tiden er så lave, at de fleste producenter har underskud.

- Trods de lave priser kan det give god mening for den enkelte landmand at øge produktionen. Når stalden er bygget, og malkemaskinerne er købt, koster det ikke ret meget at sætte lidt flere køer ind i stalden, påpeger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på landbrugets rådgivningscenter, Seges.

Formanden i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, er imidlertid bekymret for, at den stigende produktion vil få mælkeprisen til at falde yderligere:

- Det er tusindvis af mælkeproducenter i Europa, som nu skruer op for produktionen. I det store billede trækker det hele sektoren ind i en ond cirkel af nye prisfald.

Arla vil eksportere de stigende mængder mælk til fjerne vækstmarkeder som Kina, Nigeria og Mellemøsten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress