Af Ritzau - 31/07-16 08:49; Opdateret: 31/07-16 09:21

Kvinde voldtaget i skov ved LangelandsfestivalenKvinde voldtaget i skov ved Langelandsfestivalen

En kvinde har fortalt politiet, at hun natten til søndag blev voldtaget på Langeland. To mænd er anholdt.

storybild

En kvinde er natten til søndag blevet voldtaget i et skovområde ved Langelandsfestivalen. Politiet er meget tilbageholdende med oplysninger, men har anholdt to mænd. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Free/Colourbox)

En kvinde har fortalt politiet, at hun natten til søndag er blevet voldtaget i et skovområde ved Langelandsfestivalen.

- Vi får anmeldelsen klokken 03.56, fortæller vagtchef Christian Rasmussen fra Fyns Politi.

Han vil søndag morgen ikke komme ind på de nærmere omstændigheder ved voldtægten.

- Vi har anholdt to mænd og bragt dem ind til stationen, siger vagtchefen.

De to udenlandske mænd er søndag morgen ikke afhørt, da det skal ske med tolk, og det er derfor heller ikke afgjort, om de skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om fængsling.

LÆS OGSÅ: 16-årig pige bliver fastholdt og befamlet på festival

Anden nat i træk
Den anmeldte voldtægt sker i kølvandet på et andet sex-overgreb, der blev anmeldt natten til lørdag lidt over 24 timer forinden.

Her blev en 16-årig pige fastholdt og befamlet af tre unge mænd på Langelandsfestivalen.

- Vi havde en patrulje nede i gratisområdet ved festivalen, og den blev kontaktet af pigen, som fortalte, at hun var blevet fastholdt og befamlet uden på tøjet, sagde vagtchef Christian Rasmussen fra Fyns Politi i går til Ritzau.

Overgrebet mod den 16-årige skulle være sket mellem klokken 01 og 02.20.

- Ud fra hendes signalement fandt vi frem til tre unge asylansøgere, som vi sigter for blufærdighedskrænkelse, fortalte vagtchefen i går.

De tre drenge på 15, 16 og 17 år blev dog ikke fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.

- Det er vigtigt at understrege, at de kun er mistænkt og sigtet, ikke dømt, siger vagtchefen.

Der kan muligvis være andre på festivalen, som har været udsat for det samme som den 16-årige pige.

- Hvis det er tilfældet vil vi meget gerne høre fra dem, sagde Christian Rasmussen i går.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress