Af - 12/10-16 13:41; Opdateret: 12/10-16 14:10

Kommune og regions Eurovision-støtte er lovligKommune og regions Eurovision-støtte er lovlig

Det var ikke ulovlig statsstøtte, da Københavns Kommune og Region Hovedstaden støttede Eurovision Show med næsten 100 millioner, fastslår Indenrigsministeriet

storybild

(Billede: Scanpix)

Her to et halvt år efter showet på Refshaleøen, så falder nu endnu en brik på plads i efterspillet efter Eurovision-skandalen.

Social- og Indenrigsminsiteriet slår i en 73 sider afgørelse fast, at det ikke var ulovlig statsstøtte, at kommune og region brugte næsten 100 millioner kroner til at støtte DRs Eurovision-show - også selv om showet ikke var en offentlig opgave,

"Det var Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at hverken Københavns Kommune eller Region Hovedstaden i forbindelse med kommunens og regionens støtte til ESC 2014 ydede statsstøtte," skriver ministeriet i sin afgørelse.

Ministeriet valgte at gå ind i sagen, efter at Statsforvaltningen først havde frikendt kommune og region for at det er ulovlig statsstøtte. Siden var budgettet for Eurovision skredet adskellige gange, og Region Hovedstaden måttet rede turistselskabet Wonderful Copenhagen fra konkurs med et ekstraordinært tilskud på 46 millioner kroner efter det enorme underskud i showet.

Det fik ministeriet til at indlede en principiel undersøgelse af, hvor stort et tilskud kommuner og regioner må give til ikke kommunale kerneopgaver.

Tidligere har Rigsrevisionen givet en meget hård kritik af Wonderful Copenhagen, Region Hovedstaden og Københavns Kommunes håndtering, økonomistyring og opfølgning af Eurovision-showet.

"Social- og Indenrigsministeriet vurderer imidlertid, at Københavns Kommune og Region Hovedstaden ikke ved disse forhold udviste en så klart uforsvarlig adfærd, at grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning kan anses for tilsidesat. I øvrigt kan Social- og Indenrigsministeriet ikke som kommunal tilsynsmyndighed tage stilling til hensigtsmæssigheden af kommuners og regioners dispositioner," skriver ministeriet.

Ansvaret tilfalder hovedsageligt Wonderful Copenhagen, hvor hele den fire mands direktion og alle på nær en i bestyrelsen er udskiftet på grund af sagen, I en foreløbig afgørelse fra Erhvervsstyrelsen lægger man op til et sagsanlæg på op til 46 millioner kroner mod den tidligere bestyrelsesformand Michael Metz Mørch.

Heller ikke støtten til REDA, der ejer bygningen på Refshaleøen, hvor showet blev holdt, anses ifølge afgørelsen til at være ulovlig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress