Af - 03/06-15 08:15; Opdateret: 03/06-15 10:58

Se billedet: Claus blev ramt i hovedet af projektil på vej til BilkaSe billedet: Claus blev ramt i hovedet af projektil på vej til Bilka

En familiefar blev i søndags ramt af et skud i hovedet, da han skulle til at forlade sit hjem på vej til at handle ind.

Bildstrecke im Grossformat »

- Blev skudt i hovedet i søndags.

Sådan indleder familiefaren Claus Søgaard Rasmussen fra Odder i Østjylland en vanvittig og absurd Facebook-opdatering, der dog desværre er sand.

Søndag middag var han på vej til Bilka med sine to sønner og kone. Men inden skulle han lige låse af. Da han sætter nøglen i låsen, mærker han et pludseligt smæld i hovedet.

- Jeg fik følelsen af, at jeg blev slået meget hårdt i hovedet af en hammer, skriver han.

Familiefaderen mærker med det samme en bule vokse og hans kone fortæller ham, at han bløder.

Først dagen efter går alvoren op for Claus, da han tager på skadestuen med hovedpine fra hændelsen. En læge finder, hvad der i første omgang formodes af være et hagl, og Claus bliver derfor sendt til scanning.

LÆS OGSÅ: Jægerforbund: Sandsynligt at ulve bliver dræbt

Her står det snart klart, at der er tale om et kaliber 22-projektil.

Hvordan det lod sig gøre, at Claus fik et projektil i hovedet på sin hjemmeadresse i Odder er der endnu ingen klarhed over.

- Nogle jægere har skrevet til mig, at det er sæson for at skyde råger. De bruger en salon-riffel til at skyde op mod reden. Det kan være sådan et vildfaren skud, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Teenager i kritisk tilstand efter russisk roulette

- Det er også en mulighed, at det er nogle knægte, der har fået fat i fars gevær, siger familiefaren, der håber, at politiet kan bringe klarhed over, hvad der er sket.

Claus er i godt humør, da metroxpress taler med ham:

- Jeg er i godt humør, og jeg er ikke traumatiseret. Men jeg har stadig ondt i hovedet. Men jeg regner med at tage på arbejde i morgen, siger han.

LÆS OGSÅ: Bukkejagt på Langeland gik galt: Jæger skød bil

Han opfordrer nu til at dele historien, "så folk måske tænker sig lidt bedre om næste gang de skyder med et kaliber 22-projektil i et villakvarter."

Østjyllands Politi bekræfter over for metroxpress, at sagen er anmeldt i går, og at der nu pågår en efterforskning.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress