Af Lars Dinesen - 12/05-15 21:43

Politimand tiltales for at have udpeget pusherePolitimand tiltales for at have udpeget pushere

En politimand er tiltalt for at lække fortrolige oplysninger, da han viste journalist rundt i hashmiljø.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Arensbak Helle)

En politiassistent fra Midt- og Vestsjællands Politi risikere både at få en straf og at miste sit job, fordi han tog en journalist fra Weekendavisen med på en køretur i Kalundborgs hashmiljø.

Det skriver Ekstra Bladets netavis, som har fået aktindsigt i anklageskriftet mod politimanden.

Sagen startede med et læserbrev i Politiken, hvor den 45-årige politimand stillede spørgsmål ved fornuften i, at hash stadig er forbudt i Danmark. Han skrev blandt andet, at vi gør samme fejl som USA under forbuddet mod alkohol.

- Banderne vokser og sammen med dem deres magt, skrev politiassistenten.

Derefter skrev Weekendavisen en artikel, hvor politiassistenten kørte rundt i Kalundborg med journalisten og udpegede lokale pushere og steder, hvor der blev solgt hash.

Det fik ledelsen i Midt- og Vestsjællands Politi til at se rødt, fordi man mente, at politimanden røbede fortrolige oplysninger, skriver eb.dk.

LÆS OGSÅ: Hælercentral med varer for millioner er afsløret

Den Uafhængige Politiklagemyndighed gik ind i sagen, som altså nu har ført til, at Statsadvokaten i København har tiltalt betjenten for overtrædelse af tavshedspligten.

Betjenten nægter sig skyldig i anklagen.

Anklager Martin Top-Madsen fra Statsadvokaten i København siger til Ekstra Bladet, at politifolk naturligvis har ytringsfrihed ligesom alle andre.

LÆS OGSÅ: Politimand er idømt fængsel for køb af narkotika

- Men grænsen går, hvor de videregiver fortrolige eller personfølsomme oplysninger, og det, mener vi, er tilfældet her. Blandt andet fordi man via oplysningerne vil kunne identificere personerne, der omtales, siger han til eb.dk.

Det er ikke lykkedes for Ekstra Bladet at få en kommentar fra politimandens forsvarer, men formanden for for Politi- og Retsreporternes Forening, PRF, Sune Fischer siger:

LÆS OGSÅ: Bilist rammer parkeret lastbil og mister livet

- Jeg synes, det er en latterlig sag. Her går statsadvokaten i meget små sko. Teknisk set har betjenten jo ikke gjort andet end det, som politifolk gør hele tiden i kriminalmagasiner som "Station 2" og lignende.

LÆS OGSÅ: Kollegiebrand i Kongens Lyngby: Masser af unge evakueret

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress