Af - 26/08-15 11:17; Opdateret: 24/11-15 18:51

Josephine plages stadig af voldtægt: Sex med en kæreste giver mig flashbacks og føles ulækkertJosephine plages stadig af voldtægt: Sex med en kæreste giver mig flashbacks og føles ulækkert

- Det bliver så grænseoverskridende. Og ulækkert. Ja, jeg tror egentligt at det hele er ret ulækkert.

Det sitrer i Josephine Lehaff, når hun skal beskrive, hvilke følelser, der går igennem hende, når hun i dag, ni år efter hun blev voldtaget ved en koncert, hvordan hun nogle gange har det, når hun skal have sex med en kæreste.

- Jeg ved godt, at mænd ikke vil mig noget ondt, og at det er et lille mindretal, der kan finde på at begå nogen forbrydelse.

- Men jeg får bare et fysisk ubehag og utilpashed og nogen gange decideret frygt.

I dag er hun 26 år og er bachelor i engelsk fra Københavns Universitet, hvor hun for tiden er i gang med sin kandidatgrad. Ofte springer hun over i engelsk, hvor ordene falder med en sådan præcision, at de nærmest kommer som svirp.

Men da hun var 17 år sang hun i et heavy metal-band.

Hun var til en koncert i København med en flok venner, hvor flere havde medbragt deres venner, som hun ikke nødvendigvis kendte.

- Mens opvarmningsbandet gik på, så gik jeg udenfor for at vente på det band, som jeg kom for at høre skulle gå på, og en af mine venners venner fulgte mig ud for at holde mig ved selskab. Han førte mig hen til et isoleret sted, hvor han voldtog mig.

Hun gik aldrig til politiet.

- Jeg valgte ikke at anmelde det af flere forskellige årsager. Jeg følte at mine egne handlinger var forkerte.

På hvilken måde?

Jeg følte, at det var dumt af mig, at jeg var gået med ham ud. Det var dumt af mig, at jeg var gået et isoleret sted hen. Jeg kæmpede ikke imod. Jeg sagde nej. Jeg sagde, at jeg var bange for at gå glip af bandet.

LÆS OGSÅ: Hver sjette offer føler voldtægten er deres egen skyld

LÆS OGSÅ: En ud af 60 voldtægter fører til dom

- Efter det var overstået, gik jeg ind for at se resten af koncerten, hvilket jeg også synes var forkert. En anden grund til, at jeg ikke meldte det var, at jeg var overbevist om, at det var en sag, hvor der ikke ville komme noget ud af det. Der var ikke nogen, der kunne støtte min historie, der var ikke nogen, der havde set det. Det ville være mine ord mod hans. Jeg var klædt ud som en 17-årig pige, der var i byen. Hvilket jeg heller ikke mente var noget, der ville gavne min sag, siger hun.

I stedet bed hun oplevelsen i sig. Hun sagde kun noget til meget få.

Selv hendes forældre gik der otte år, før hun fortalte om voldtægten. Hendes mor havde dog ænset det, da hun gennem årene var kommet med mange hentydninger til voldtægt.

Voldtægten har mærket hende alvorligt psykisk. Selv hendes private mandlige venner har hun svært ved at være i enrum med.

- Siden har jeg haft rigtigt mange problemer i mine forhold til mænd. Der skal enormt meget til, før jeg kan bare nogenlunde stole på en mand. Jeg har haft problemer i forhold til mit sexliv, hvor jeg fået flashbacks. Det er lidt mærkeligt at beskrive, men når jeg ser, at en mand er tændt, så får jeg en fornemmelse af, at jeg ophører med at være et menneske. Så er jeg lige pludseligt bare en krop. Det føles som et overgreb. Igen. Jeg har haft rigtigt meget skyldfølelse over, at jeg ikke har kunnet være der fysisk så meget for mine kærester, som de kunne tænke sig. Og egentligt også som jeg kunne tænke mig, siger hun.

LÆS OGSÅ: Efter voldtægt: Politiet overtalte mig til at droppe sag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress