Af Lars Dinesen - 20/09-15 13:38

DI: Hele Danmark har ansvar for at få flygtninge i jobDI: Hele Danmark har ansvar for at få flygtninge i job

Dansk Industri lover at bidrage på flygtninge-møde mellem regering, erhvervsliv og organisationer.

storybild

Arkivfoto af Karsten Dybvad. (Billede: Eskestad mik)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har indkaldt erhvervs-, lønmodtager- og nødhjælpsorganisationer til et topmøde for civilsamfundet, der skal sikre, at de flygtninge, der kommer til landet, bliver integreret.

En af invitationerne er landet hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI). Her glæder direktør Karsten Dybvad sig til blive inddraget.

- Det er et rigtig positivt initiativ, statsministeren har taget, og vi bidrager gerne fra DI’s side, skriver han i en mail til Ritzau.

- Jeg er enig med statsministeren i, at alle i Danmark har medansvar for, at vi får de flygtninge, der kommer her til landet, i job hurtigst muligt, efter de har fået opholdstilladelse.

LÆS OGSÅ: Thulesen: Reglerne for ophold i Danmark skal laves om

Tidligere har Karsten Dybvad kritiseret tonen i debatten om udenlandsk arbejdskraft, som han synes i valgkampen op til valget den 18. juni var for hård.

Forud for torsdagens møde dæmper DI-direktøren dog sin kritik.

- Der er grænser for, hvor mange flygtninge vi kan tage imod og integrere i Danmark. Til gengæld er det vigtigt, at vi som samfund sætter effektivt ind for at integrere dem, som får opholdstilladelse her, siger Karsten Dybvad.

- Det er vigtigt, at flygtningene hurtigt kommer til at forsørge sig selv, bidrager aktivt til vores samfund og på den måde bliver integreret. Myndighederne skal sørge for en hurtig sagsbehandling, så vi får minimeret den tid, de er på passiv forsørgelse.

LÆS OGSÅ: 13.000 migranter ankommet på én dag

Lars Løkke Rasmussen har i et interview med Berlingske fortalt, at han vil sætte gang i en kortlægning af, hvilke kompetencer de flygtninge, der kommer til Danmark, har.

Det forslag får stor ros fra Karsten Dybvad, der kalder det "godt og nødvendigt" at få undersøgt, hvilken uddannelse og erhvervserfaring flygtningene har.

LÆS OGSÅ: Løkke kalder organisationer til topmøde om flygtninge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress