Af Lars Dinesen - 25/06-15 06:26

Kommentatorer: Thulesen vælger selv sine ministerposterKommentatorer: Thulesen vælger selv sine ministerposter

Dansk Folkeparti rummer adskillige kvalificerede ministerkandidater, er vurderingen fra to iagttagere.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Danmarks kommende statsminister bliver nærmest uden tvivl Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.

Men hvem, der kommer til at udfylde pladserne i hans ministerkabale, er i høj grad op til Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som Løkke i disse dage forhandler om et eventuelt fremtidigt regeringssamarbejde med.

Kristian Thulesen Dahl har nemlig de stærkeste kort på hånden, lyder vurderingen politiske iagttagere, Ritzau har talt med.

- Venstre er ikke i en position, hvor Venstre kan stille krav. De får statsministerposten og så har Thulesen Dahl sådan set frit valg, hvis de kan blive enige om politikken, siger chefredaktør Troels Mylenberg fra Fyns Amts Avis.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Regerings-forhandlinger er ren nervekrig

Hvem Kristian Thulesen Dahl så vil sætte på ministerholdet, ved han kun selv. Troels Mylenberg er overbevist om, at Dansk Folkepartis leder allerede har en liste klar, og formentlig står der finansminister ud for hans eget navn.

Den vurdering deler Informations politiske redaktør, Casper Dall.

- Dansk Folkeparti har fået den styrke, der gør, at Kristian Thulesen Dahl med meget stor sandsynlighed kan vælge og vrage mellem de ministerier, han godt vil have, siger han.

Samtidig med, at Thulesen Dahl skal sætte et ministerhold, skal han dog også tage højde for, at der skal være stærke kræfter tilbage i folketingsgruppen, påpeger Casper Dall.

Thulesen Dahl vil sandsynligvis gå efter de ministerier, der giver mulighed for at markere partiet på de områder, hvor Dansk Folkeparti traditionelt markerer sig.

- Dansk Folkeparti har en meget klar og tydelig strategi om, at man gerne vil være der, hvor den stærke politiske debat er, siger Troels Mylenberg, der nævner områder som integration, retspolitik, sundhed og socialpolitik.

LÆS OGSÅ: Løkke: - Vi forhandler videre i morgen

- Så kan det godt være, at Venstre får lov til at have flere ministerposter.

Hans vurdering er, at flere af Dansk Folkepartis toneangivende ordførere vil være stærke bud på ministre inden for deres område - det er folk som sundhedsordfører Liselott Blixt og integrationsordfører Martin Henriksen.

Både han og Casper Dall er desuden enige om, at Peter Skaarup vil være en oplagt justitsminister, og at europaparlamentariker Morten Messerschmidt formentlig kan se frem til at blive hentet hjem til en ministerpost, hvis hans parti vælger at gå i regering.

LÆS OGSÅ: Pape: Realistisk set skal vi ikke i regering

Pia Kjærsgaard er sammen med Venstres Bertel Haarder favorit til at blive formand for Folketinget. Men bliver hun ikke det, kunne hun være en oplagt kulturminister, mener Casper Dall.

- Ikke for at bruge det som en post, hvor hun kan komme ud og klippe snore og åbne udstillinger, men for at bruge posten som en værdipolitisk platform, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Thulesen Dahl: Venstre har ikke rykket sig nok

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress