Af - 30/03-16 14:07; Opdateret: 30/03-16 16:49

Derfor er hver tredje danske kvinde utilfreds med sine brysterDerfor er hver tredje danske kvinde utilfreds med sine bryster

Ny undersøgelse afslører, at hver tredje kvinde er utilfreds med sine bryster. Det går blandt andet ud over sexlivet, fortæller eksperter.

Bildstrecke im Grossformat »
40 procent af kvinderne svarer, at deres største bekymringer omkring deres bryster er spændstigheden. 34 procent svarer, at de mest tænker på størrelsen, mens 32 procent er mest optaget af brysternes form. 29 procent bekymrer sig mest om deres kavalergang. (Deltagerne har haft mulighed for at sætte kryds i flere svarmuligheder) - Spændstige bryster er bryster, som stritter mere, og som ikke hænger. De er sådan ungpigeagtige, forklarer Jesper Nygart, indehaver af Nygart Privathospital, hvor man laver en del brystkirurgi. Brysterne har fået et fokus, der er helt galimatias, siger sexolog Paprika Noel, der understreger, at brysters primære funktion er at lave mælk. - Man glemmer helt, at de er mælkekartoner. I stedet skal de pludselig være spændstige sexsymboler, tilføjer sexologen. - Brysterne er gjort mere til et sexsymbol end til en kærlighedsgave til vores sexliv og til vores barn, siger Paprika Noel og tilføjer: - Lad nu for helvede jeres bryster være og giv dem lidt kærlighed. - Dine bryster vil strutte meget mindre, hvis du går og tænker, at du har grimme bryster. Hvis vi ikke taler pænt om os selv og har negative tanker om vores bryster, så bliver vi grimme, og sådan avler vi dårligdomme, siger Paprika Noel. Hun mener derfor, at pæne mennesker ofte er de mennesker, der hviler i sig selv. - Jo mere positivt vi tænker, desto mere stråler vi, og det er det, der tiltrækker andre, og som giver os ro, siger Paprika Noel. Nogle af dem, der kommer til Nygart Privathospital for at få lavet bryster, har ikke følt, de har kunnet gå i bikini på stranden om sommeren. - Der er også andre, som føler, at deres bryster er så grimme, at det hæmmer dem seksuelt, fordi de ikke kan slappe af under sex. For andre er grimme bryster det samme som at have en irriterende bums på næsen, siger Jesper Nygart. Jesper Nygart fortæller, at der engang imellem er nogle, som bliver skuffede, efter de ser resultatet: - Det er ofte fordi, de har haft urealistiske forventninger. De har befundet sig i en krise, og de har troet, at deres liv ville blive bedre, hvis de fik større bryster. - Der er ikke noget så forførrende som smukke, velformede bryster, siger kønsforsker Karen Sjørup, og forklarer, at bryster repræsenterer en stor del af kvindeligheden. Karen Sjørup tror, at kvinder er meget kritiske omkring deres bryster, fordi de ser deres bryster med mandens blik. - Bryster er lige så forskellige som ansigter, siger Karen Sjørup Hun tror generelt, der er meget mere fokus på kvinders kroppe end mænds, fordi man har et mere seksualiseret forhold til kvindekroppen.

Hver tredje danske kvinde er utilfreds med sine bryster. Klik her for at se, hvad kvinderne er utilfredse ved, ved deres bryster.

Store, små, runde, hængende eller strittende. Der findes mange slags bryster, men det er langt fra alle, der er tilfredse med deres fortrin.

En ny undersøgelse, som researchinstituttet Tapestry har lavet for lingeriproducenten Triumph viser, at en tredjedel af danske kvinder er utilfredse eller meget utilfredse med deres bryster.

Læs om 24-årige Freja, der er ked af sine bryster, her.

Kønsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup er ikke i tivvl om, hvorfor:

- I dag har vi nogle stærke normer for, hvordan bryster kan se ud. Nygarts brystreklamer danner forestillinger om, at alle kvinder har en c-skål, der hænger pænt. Det kan de fleste kvinder ikke moblisere, siger Karen Sjørup til metroxpress.

Hun bakkes op af sexologen Paprika Noel, der bliver helt oprevet over at høre, at der er tale om så mange bryst-usikre kvinder:

- Det er synd, ærgerligt og grotesk. Det er en faliterklæring, at vi har et fokus, som fylder så meget hos kvinder. Jeg har mange klienter, der er så usikre på deres bryster, at de ikke tager bh'en af, når de har sex. Det skærer i mit hjerte, siger Paprika Noel til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Kenneth: - Min røv er så stor, at pigerne spørger, om de må mærke

Undersøgelsen støtter hendes erfaringer. 72 procent af de danske kvinder, der medvirker i undersøgelsen, svarer, at de føler sig mere selvsikre, når de har en bh på.

Men er en kvinde ked af sine bryster, bliver sexlivet ikke kun hæmmet, fordi bh'en skal være på under sex. Sexologen fortæller også, at flere kvinder går glip af nydelse under sex.

Der ligger så meget gemt i brysterne, som kvinder ikke når at opdage. De fleste kvinder kan få de mest skønne og fantastiske orgasmer kun ved at blive rørt ved brysterne, men når de er kede af deres bryster, tillader de ikke deres kæreste at røre ved dem.
Det siger hun.

LÆS OGSÅ: Så mange unge danskere er utilfredse med deres numse

Sexologens erfaring er dog, at de kvinder, der er usikre på deres bryster, ofte har flotte bryster. Hun bliver bakket op af Jesper Nygart, der er indehaver af Nygart Privathospital, hvor man laver en del brystkirurgi:

Vi har flere, som kommer ind hos os og vil have lavet bryster, som i visse kirugers øjne er perfekte. Det er det bare ikke for dem, der bærer brysterne.
Det siger Jesper Nygart, der dog understreger, at kirugerne ikke er smagsdommere, og derfor er deres opgave primært at finde ud af, hvordan man rent teknisk kan få de bryster, som kunderne ønsker sig.

Jesper Nygart og hans kollegere siger kun fra overfor kvinders ønsker, hvis det ikke kan lade sig gøre, eller hvis de beder om noget, som gør dem syge.

- Linses (Linse Kesler, red.) bryster ville vi eksempelvis ikke lave, siger han.

Dem, der får lavet bryster hos Nygart Privathospital, er, ifølge indehaveren, ofte kvinder mellem 18-35 år. De kan inddeles i to grupper: Dem, der har fået børn, og hvis bryster nu hænger som tomme poser, og dem, som er født med tynde og smalle bryster, som bare gerne vil have lavet dem større.

Men kønsforsker Karen Sjørup tror dog også, at bryst-utilfredsheden bliver forstørret af, at klinikker som Jesper Nygarts findes:

- Jeg tror, det fremmer utilfredsheden, når man ved, at man kan få gjort noget ved ens problem – altså at man faktisk kan betale sig til at få lavet bryster, siger Karen Sjørup.

LÆS OGSÅ: Sofia troede, at hun led af urinvejsinfektion - i stedet fik hun en datter

LÆS OGSÅ: Snobbeskole afholder numse-konkurrence

LÆS OGSÅ: Vild forvandling: Virkelighedens Ken har fået 42 plastikoperationer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress