Af - 17/09-15 19:40

Lille pige gik viralt med betjent: ‘Tak fordi du legede med mig’Lille pige gik viralt med betjent: ‘Tak fordi du legede med mig’

Mød Noor - den 6-årige pige, der i sidste uge gik verden rundt, da hun blev fotograferet med en dansk betjent.

Bildstrecke im Grossformat »

- Han var sød. Jeg vil gerne sige tak for, at han legede med mig.

6-årige Noor Al-Saedi fra Irak er taknemmelig for den danske betjent, der holdt hende med selskab, da hun i sidste uge krydsede Danmark med sin familie for at komme til Sverige.

LÆS OGSÅ: TV: Dansende pride-betjent med lækre moves går verden rundt

Billeder af hende og betjenten, der legede på en landevej ved Furesø, gik hele verden rundt - dels fordi billedet var et afbræk i nyhedsstrømmen om døde flygtninge og politivold; dels fordi, mange åbenbart mente, at den danske betjent var ekstremt lækker.

I dag er Noor Al-Saedi og familien nået frem til Skellefteå i det nordlige Sverige, hvor Noors morbror bor. Her har den svenske avis Aftonbladet taget en snak med dem om de nu verdensberømte billeder.

Noor forklarer, at hun og betjenten legede legen ‘mheibes’, der går ud på, at hun gemmer en ring i sin ene hånd og forvirrer modstanderen til at gætte forkert. En leg, der er meget populær under ramadanen i Irak, hvor familien er flygtet fra for at komme i sikkerhed.

- Der var mange bomber. Engang prøvede de at tage min far, husker Noor.

LÆS OGSÅ: Røde Kors: Så nemt hjælper du en flygtning nær dig

Hendes mor, Shaima på 32, fortæller, at det ikke var nok bare at flytte - de var nødt til at flygte ud af landet.

- Vi flyttede fra vores hus, men vi følte os stadig ikke sikre. Islamisk Stat er på vej, og andre grupper bliver ved med at kæmpe mod hinanden. Jeg arbejdede i en bank, og hver gang jeg tog på arbejde sagde jeg til min mor: “Pas godt på Nood - hvis der sker noget”, fortæller hun.

Familien betalte omkring 3.000 dollar for at komme med om bord på en knap otte meter lang gummibåd, der fragtede dem over Middelhavet. En lang og barsk tur for den unge familie, der dog alligevel kunne finde smil frem på læberne, da de var nået helt frem til Danmark og mødte betjenten.

LÆS OGSÅ: #HjælpEnFlygtning - hvis du vil

- Han gik sammen med os i 25 kilometer. Det tog syv-otte timer, fortæller Noors far, Asaf, til avisen.

- Han er en god mand, slår han fast.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress