Af - 17/12-15 18:55

Kvittering og byttemærke er langt fra altid nødvendigt for at bytte i netbutikkerKvittering og byttemærke er langt fra altid nødvendigt for at bytte i netbutikker

Ny undersøgelse viser, at mere end halvdelen synes, det er pinligt at bede gavegiveren om kvitteringen på en julegave. Men faktisk behøver du i mange netbutikker slet ikke bruge kvitteringen.

Bildstrecke im Grossformat »

Der gælder forskellige bytteregler afhængig af, om din gave er købt i en butik eller på nettet. Her kan du læse de forskellige bytteregler. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Vi kender det vist alle sammen: Juleaften har vi revet gavepapiret af en gave, som ikke lige var en ting, vi kunne bruge.

Spørger vi så om kvitteringen? Det er tvivlsomt.

For ny undersøgelse, som Trendsales har foretaget blandt deres brugere, viser, at 52 procent synes, det er pinligt at bede om kvitteringen på en julegave.

Men det kan i mange tilfælde vise sig helt unødvendigt at få overdraget kvitteringen, hvis din gave er købt over nettet - og den endda ikke har et gavemærke på.

Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, oplyser nemlig, at der ikke er noget formelt krav om, at man skal have kvitteringen, når man returnerer sine varer på nettet. Det er der derimod, hvis du vil returnere dine varer i fysiske butikker. Det samme fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

- Det er op til den enkelte butik at definere, hvorvidt du behøver din kvittering for at returnere din gave købt over nettet. Man kan derfor sagtens stå i en situation, hvor internetbutikken vælger at tage din gave tilbage, skønt du ikke har kvitteringen eller en bytteseddel, siger Henrik Theil, Kommunikationschef i FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel.

LÆS OGSÅ: GUIDE: 9 råd til en sikker julegavehandel i udenlandske netbutikker

Han fortæller desuden, at der er gode muligheder for, at du kan få netbutikken til at hjælpe dig med at genfinde kvitteringen på din gave, uden at involvere din gavegiver.

- Flere netbutikker kan slå op og finde kvitteringen, hvis du giver dem navnet eller telefonnummeret på gavegiveren. Det er nemmere for en netbutik end for en ekspedient i Magasin, siger Henrik Theil.

LÆS OGSÅ: Så dyre gaver giver forældrene deres børn i år

Klik dig gennem galleriet øverst i artiklen, hvor du kan læse byttereglerne for gaver købt i fysisk butik og over nettet.


LÆS OGSÅ: Ung mand købte vildt ind med stjålne kort

LÆS OGSÅ: Dankort-omsætningen når over 30 milliarder kroner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress