Af Ritzau - 04/07-16 12:47

Rumprofessor: Vi holder vejret og håber Juno når fremRumprofessor: Vi holder vejret og håber Juno når frem

Efter fem års rejse gennem verdensrummet når et rumfartøj med danske stjernekameraer tirsdag frem til Jupiter.

storybild

- Nu tager det jo 48 minutter for signalet at nå fra Jupiter, så det hele er faktisk overstået, når vi får at vide her på Jorden, om det er gået godt, siger John Leif Jørgensen, professor ved DTU Space. (Billede: Scanpix/Robyn Beck)

Godt 720 millioner kilometer fra Jorden er et ubemandet rumfartøj i fuld fart på vej mod Jupiter.

Her skal rumsonden Juno i kredsløb omkring planeten, for at vi jordboere kan indsamle viden om, hvordan vores solsystem er dannet. Missionen skal også afklare, hvor man med fordel kan lede efter liv andre steder i universet.

Tirsdag klokken 5.18 dansk tid indledes en 35 minutter lang proces, hvor motorer i sonden tændes, så den kan sendes i kredsløb om solsystemets største planet.

- Det er lidt af en cliffhanger (afgørende øjeblik, red.), for der er meget, der kan gå galt, siger John Leif Jørgensen, der er professor i rumfartsteknologi og afdelingsleder i DTU Space, om øjeblikket, hvor Juno skal ind i kredsløb om Jupiter.

- Det hele skal ske lige på et bestemt tidspunkt. Sker det ikke lige på det tidspunkt, får vi os en meget dyr tur videre ud i rummet, forklarer han fra Nasas JPL-center i Californien.

Tager rumsonden en tur videre ud i rummet, vil den falde tilbage mod solen og først nå Jupiter igen om 11 år.

- Det vil ikke være populært, siger han.

Juno har på de fem år, rejsen har taget, bevæget sig fra jorden og næsten tre milliarder kilometer op gennem verdensrummet via andre planeter for at komme frem til destinationen.

Hvis alt forløber planmæssigt, burde rumfartsorganisationen Nasa modtage signaler fra sonden med de 48 minutters forsinkelse, der følger af den astronomiske afstand mellem Jupiter til Jorden.

- Vi kan reelt set ikke gøre andet end at holde vejret. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at forberede os. Der er jo ikke andet for end at håbe, at det går godt, siger John Leif Jørgensen.

Nasa står bag missionen, og Danmarks nationale rumforskningsinstitut, DTU Space, er sammen med et italiensk hold de største udenlandske partnere.

DTU Space har bidraget med fire stjernekameraer, der bliver brugt som kompas.

Det ekstreme miljø, som er omkring Jupiter, betyder, at elektronikken skal kunne fungere i minus 150 grader og kunne holde til kraftig stråling. En af løsningerne er blandt andet at pakke instrumenterne ind i 24 karats guld som beskyttelse.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress