Af Ritzau - 08/11-16 16:18

Minister ser ingen huller i ny lov om forældredrabMinister ser ingen huller i ny lov om forældredrab

Venstre har ingen planer om at ændre loven om, hvem der skal have forældremyndigheden i sager om forældredrab.

storybild

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) mener ikke, at en ny lovændring kan give bedre hjælp til børn, hvis den ene forælder dræber den anden. (Billede: Scanpix/Simon Læssøe)

Hvem skal have forældremyndigheden, når den ene forælder slår den anden forælder ihjel?

1. marts trådte ny lovgivning i kraft, så en forælder ikke længere har fortrinsret til at få forældremyndigheden, hvis vedkommende har dræbt den anden forælder.

Men siden har der været en sag fra Langeland, der har skabt ny debat om reglerne. Her er en 25-årig mand sigtet for at have dræbt sin 23-årige ekskæreste.

Parrets fælles seksårige datter blev sendt til sin farmor i stedet for sin mormor og morfar, som hun ellers ifølge fyens.dk havde boet hos i lidt under halvdelen af sit liv.

Det har fået Socialdemokratiet til at indkalde social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i samråd for at få svar på, om den nye lovgivning bliver administreret tilfredsstillende.

- Jeg nærer grundlæggende tillid til, at myndighederne administrerer de nye regler, sådan som de er tiltænkt – med barnet i fokus, lyder ministerens svar.

Karen Ellemann understreger, at hun ikke kan tale om konkrete sager.

- Fra 2009 og frem til vi lavede lovændringen, var der fem sager. Siden har der været en enkelt sag, siger hun.

- Det skal ikke lyde, som om jeg siger, at alt bare er vidunderligt, for det er fuldstændig forfærdeligt, når sådan noget sker. Men jeg mener faktisk, at vi har lavet de rigtige lovkomplekser på området.

Landets 98 kommuner modtog 26. februar en vejledning om den nye lov. Og Karen Ellemann føler sig helt overbevist om, at kommunerne er "fuldt ud bekendt med de skridt, der skal tages".

Retsordfører Trine Bramsen (S) efterlyser, at sagerne behandles hurtigere, så børnene ikke skal vente længe på at få svar på, hvor de skal vokse op.

Men Karen Ellemann tror ikke, at processen kan udføres hurtigere:

- Det er vigtigt at få skabt klarhed så hurtigt som muligt, men det er også vigtigt, at afgørelsen træffes på det mest oplyste grundlag. Jeg tror ikke, vi kan sætte yderligere turbo på.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress