Af Lars Dinesen - 07/12-15 20:44

Kraftige storme vil oftere ruske i DanmarkKraftige storme vil oftere ruske i Danmark

Danmark vil fremover blive ramt af flere og kraftigere storme, vurderer klimaforsker.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Cathrine Ertmann)

Vi kan lige så godt vænne os til, at storme som Allan, Bodil, Egon og Gorm vil komme oftere på besøg.

Ifølge klimaforskere vil der komme flere kraftige storme over Danmark i takt med, at temperaturen stiger som følge af klimaforandringerne.

Det fortæller klimaforsker Ole Bøssing Christensen fra Danmarks Metrologiske Institut (DMI).

LÆS OGSÅ: Klimaforsker: Udsigterne fra Paris ser lovende ud

- Vejret vil ændre sig på mange måder. Det vil blive varmere, og vi vil få mere nedbør, især om vinteren. Men når vi snakker om vind, er der noget, der tyder på, at vi i et område omkring Danmark vil få kraftigere storme, siger Ole Bøssing Christensen.

En analyse, som bygger på 13 regionale klimamodeller, viser, at de voldsomme storme, som er så kraftige, at de kun rusker i Danmark hvert 10. år, bliver mellem to og seks procent kraftigere i løbet af de næste 100 år.

Og selv om mellem to og seks procent ikke lyder af meget, vil de skader, stormene forårsager, blive langt mere omfattende, siger klimaforskeren.

LÆS OGSÅ: Britiske soldater er sat ind for at hjælpe uvejrsofre

- Vi vil blive påvirket meget af, at den ekstreme nedbør vil stige, ligesom storme også giver os store skader. Stormskaderne fra forøgelsen i vinden medfører, at der kommer en forøget skadevirkning på mellem fem og 18 procent, siger Ole Bøssing Christensen.

Analysen bygger på, at temperaturen vil stige med tre grader, og klimaforskeren påpeger, at forskellige modeller vil give forskellige resultater og forudsigelser.

Dog kan man godt regne med, at de storme, vi har set på det seneste, ikke vil blive mindre hyppige i fremtiden, fordi kraftigere blæst har været en generel tendens i modellerne de seneste ti år.

LÆS OGSÅ: TV: Her hopper vanvittige teenagedrenge i havet midt i voldsom storm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress