Af Ritzau - 28/09-16 11:47; Opdateret: 28/09-16 12:22

Lektor: Det er definitivt slut med at drøfte Europol-aftaleLektor: Det er definitivt slut med at drøfte Europol-aftale

Kun det officielle brev fra EU mangler for at sætte punktum i forhandlingerne om dansk parallelaftale.

storybild

Danmark får ikke en parallelaftale om Europol, vurderer lektor. (Billede: Scanpix/Lex Van Lieshout)

Det er slut med at diskutere en parallelaftale mellem EU og Danmark om politisamarbejdet Europol.

Det vurderer lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Henning Fuglsang Sørensen, efter at EU-næstformand Frans Timmermans har sagt, at Danmark ikke skal gøre sig forhåbninger om en aftale.

- Meldingen fra Timmermans kan kun tolkes på én måde. Det er definitivt slut med at diskutere en parallelaftale. Vi er nødt til at forholde os til, at vi ikke kan komme videre ad det spor, siger Henning Fuglsang Sørensen.

Siden det danske nej i december til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning har regeringen forsøgt at forhandle en parallelaftale om Europol på plads. Uden en aftale ryger Danmark ud af politisamarbejdet 1. maj 2017.

Men det var dystre toner, der tirsdag lød fra Frans Timmermans.

- Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man gravid, eller også er man ikke. Hvis man stemmer sig ud af Europol, så er man ude. På grundlag af den juridiske situation ser jeg intet alternativ til det, sagde han.

Dermed er det juridiske grundlag for en aftale ikke længere til stede, lyder det fra Henning Fuglsang Sørensen.

- Det er helt endegyldigt, at det eneste, der mangler, er det officielle brev fra EU-Kommissionen, hvor de siger nej til at forhandle med os om en parallelaftale, siger han og uddyber:

- Når vi får brevet, er der to scenarier. Det ene er at sige, at det var ærgerligt, pakke sammen og rejse hjem fra Europol med udgangen af april næste år. Den anden mulighed er at tage en ny folkeafstemning og håbe på et ja i den omgang.

Ifølge ham vil det svække dansk politiarbejde, hvis Danmark må forlade Europol 1. maj.

- Det vil have markant, væsentlig og afgørende betydning for, hvordan politiet har mulighed for at arbejde til daglig. Det er i den grad at give politiet skyklapper på, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress