Af - 09/11-16 12:36

V-politiker: - Trump er et lys i mørketV-politiker: - Trump er et lys i mørket

Venstrepolitikeren Helle Lillelund kan ikke få armene ned over Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg. - Han er lige præcis dét, vi har brug for, siger hun.

storybild

- Jeg er fuldstændig henrykt over sejren. Han var en underdog og har gjort det, ingen troede var muligt. Så det er helt fantastisk.

Ordene kommer fra Venstrepolitikeren Helle Lillelund, som aldrig har lagt skjul på, at hun var en fast støtte af Donald Trump.

Natten igennem har hun spændt fulgt med i det amerikanske valg, inden hun tidligt onsdag morgen dansk tid kunne række armene i vejret og ånde lettet op:

- Det er så godt, at vi endelig har fået en præsident, som tør tale, så man kan forstå det. Han er erhvervsmand og lige præcis dét, vi har brug for. Nu håber vi, at han også bliver politker med tiden, siger Helle Lillelund, som blot er en blandt mange kvinder, der syntes, at Trump var den bedste kandidat til præsidentembedet.

LÆS OGSÅ: 13 grunde til, vi allerede savner Obama

Det netop overståede valg fra USA har nemlig vist, at Donald Trump høstede overraskende mange kvindelige stemmer - heriblandt mange veluddannede kvinder.

Det faktum kommer på ingen måde bag på Helle Lillelund. Heller ikke selvom Trump flere gange har ytret sig sexistisk og har flere beskyldninger om seksuelle overgreb hængende over sig:

- Jeg er ikke enig med ham i alt, han siger om kvinder. Men jeg tror, der er mange karrierekvinder, der stemmer på ham, fordi de kan se en nødvendig i hans politik. Og helt ærligt, så synes jeg ikke, at ting han sagde for 15 år siden i et omklædningsrum skal have betydning for hans mulighed for at blive præsident i dag.

Så du er ikke bekymret over, at den nyvalgte amerikanske præsident har et forkvaklet billede af, hvordan kvinder skal behandles i 2016?

- Nej, det er jeg ikke. Og jeg tror ikke på, at det er sådan, han er. Og desuden er det lidt sjovt, at disse kvinder pludselig stiller sig frem 15 år efter, det er sket. Det er et påfældende tidspunkt, synes jeg, siger Lillelund og fortsætter:

- Og hvad hvis det havde været Hillary, der havde vundet? Hun er da så lidt kvinde selv, når hun i alle år så igennem fingre med, hvad Bill (Clinton, red.) lavede sammen med alle de andre kvinder, lyder slutsatsen fra Helle Lillelund.

LÆS OGSÅ: Putin til Trump: Nu skal vi løse problemer sammen

"Slap nu af"
Nyheden om at Trump bliver USAs næste præsident har onsdag resulteret i blodrøde tal på de finansielle markeder verden over. Blandt andet er den amerikanske dollar faldet med 2,4 procent, imens den mexicanske peso er styrtdykket med 11,6 procent.

Men selvom rystelserne efter Trumps 'jordskredssejr' lige nu er voldsomme, mener Helle Lillelund, at vi skal tage den med ro:

- Der har været meget snak om, at Trump vil nedlægge handelsaftalerne, og at det kommer til at koste adskillige tusind job i Danmark. Slap nu lige af. Han har endnu ikke sagt noget om Europa, så lad os nu lige se, hvad der sker, siger hun og refererer til, at Trump har rettet kritik mod USAs eksisterende handelsaftaler med blandt andre Sydamerika og Kina.

LÆS OGSÅ: USA-kendere: Præsident Trump får næppe frie tøjler

Når man taler med Helle Lillelund, er man ikke i tvivl om, at V-politikeren er overordentlig glad for en samlet Trump-sejr. Hun tror da også på, at finansmandens overordnede valgslogan: "we're gonna make Amerikan great agian" bliver en realitet:

- Jeg tror for alvor, at han er lyset for enden af tunnelen. Han taler for og til den lille mand, og selvom jeg gerne vil erkende, at det til tider var lidt Gøg og Gokke under valgkampen, så har jeg hele tiden troet på og støttet Trump, fordi han er så anderledes. Og nu har demokratiet talt, og det må vi acceptere.

LÆS OGSÅ: Thulesen Dahl ønsker fortsat godt samarbejde med USA

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress