Af - 07/10-15 10:07

Finansmand forsøger at stoppe Stein Bagger-programFinansmand forsøger at stoppe Stein Bagger-program

Onsdag skal byretten tage stilling til, om finansmanden Carl Freer har ret til at blive redigeret ud af kritik DR-program om Stein Baggers penge.

storybild

(Billede: Polfoto)

I dag venter DR og TV-produktionsselskabet Monday Production spændt på, om der skal laves om på den aktuelle TV-serie om danmarkshistoriens største bedragerisag "Find Stein Baggers penge".

Københavns Byret skal nemlig tage stilling til et krav om, hvorvidt svenskeren Carl Freer bliver redigeret ud af serien.

LÆS OGSÅ: Mysterie: Nyt tv-program vil finde Stein Baggers millioner

Den svenske finansmand Carl Freer kræver, at der nedlægges forbud mod, at han “omtales, vises eller på anden måde forbindes med ulovlighederne i IT Factory-skandalen eller anden kriminalitet”.

Det skriver dagbladet Børsen.

Carl Freer var chef for landsmanden Mikael Ljungman, som ligesom Stein Bagger er dømt i IT Factory-sagen.

Men Carl Freer er aldrig blevet dømt i sagen. Ifølge kuratorerne i IT Factorys konkursbo nød han dog godt af millionerne fra det enorme leasingsvindel.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarkshistoriens vildeste svindlere

Redaktør på DR3, Mads Kromann, bekræfter over for Børsen, at Carl Freer har anlagt forbudssag, men kan i øvrigt ikke kommentere detaljerne.

Hos Monday Production siger producent, Lorena Galindo, til Børsen:
At man reagerer sådan, viser jo meget godt, at vi har fat i noget.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress