Af Ritzau - 05/09-16 12:33; Opdateret: 05/09-16 13:21

Ugentligt asyltal holder sig under 50 anden uge i stregUgentligt asyltal holder sig under 50 anden uge i streg

Den seneste uge er der registreret 43 asylansøgere i Danmark. Ugen forinden søgte 44 om asyl, viser opgørelse.

storybild

Siden regeringen indførte midlertidig grænsekontrol i januar er der registreret 4800 asylansøgere, viser en opgørelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Der er for anden uge i træk blevet registreret et af de laveste antal asylansøgere, siden regeringen indførte grænsekontrol i januar. I løbet af den seneste uge er der således kun registreret 43 asylansøgere.

Det viser en opgørelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Asyltallet er baseret på registreringer i politiets system, Polsas. Tallene er foreløbige og forbundet med usikkerhed, da der løbende sker efterretninger.

Ugens asyltal er et af det laveste, som myndighederne har registreret, siden regeringen indførte midlertidig grænsekontrol 4. januar.

Det er anden uge i træk, at asyltallet holder sig under 50 ansøgere, da der i uge 34 kun blev registreret 44 asylansøgere.

Antallet af asylansøgere er generelt faldet siden foråret. I alt har mere end 4800 søgt om asyl i Danmark i år. Til sammenligning ankom 21.000 asylansøgere sidste år.

På grund af det lave antal asylansøgere har Udlændingestyrelsen lukket de sidste teltlejre. Det meddelte styrelsen fredag.

I alt er 4800 indkvarteringspladser på forskellige asylcentre rundt om i landet blevet lukket. Det er dog kun de 2800, der lukkes permanent, mens de sidste 2000 pladser fortsat er i beredskab.

Det lave antal har også fået regeringen til at nedjustere antallet af flygtninge, som skal fordeles i kommunerne.

Kommunerne skal i stedet for 17.000 flygtninge kun modtage 7500 flygtninge, som har fået ophold i Danmark, fortalte integrationsminister Inger Støjberg (V), da hun fremlagde regeringens udlændingeudspil i sidste uge.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress