Af - 24/09-15 17:49

Amnesty: Flere “ord mod ord” voldtægter skal for rettenAmnesty: Flere “ord mod ord” voldtægter skal for retten

Alt for mange voldtægter bliver lagt på hylden, før de når dommeren med den begrundelse, at det er ord mod ord. Men langt flere sager bør få chancen i retten, siger Amnesty International.

Justitsminister Søren Pind (V) modtager 42.500 underskrifter fra Amnesty International. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Langt flere voldtægtssager bør blive prøvet ved domstolen, end det er tilfældet i dag. Det mener Amnesty International, som torsdag har afleveret 42.500 underskrifter til justitsminister Søren Pind (V) for at presse ham til at undersøge lige præcis det.

- Voldtægtsofre i Danmark har ikke den retsbeskyttelse, de har krav på, så længe det kun er så få sager, som kommer for retten, siger teamleder for policy, Stinne Bech, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Kun en af 60 voldtægter fører til dom: Metroxpress spørger hvorfor?

Faktisk blev der i 2013 truffet afgørelse i 310 voldtægtssager. Men 184 af sagerne blev påtalen opgivet og kom slet ikke for en domme - altså havde man en mulig gerningsmand, men det kunne ikke bevises.

I alt blev 99 dømt for voldtægt, heraf flere med yderligere kriminelle forhold, mens ni blev frifundet i retten, ifølge Danmarks Statistiks rapport om kriminalitet i 2013.

- Man har en række sager, hvor man faktisk har en mulig gerningsmand. Hvor man kan afhøre vedkomne, finde vidner osv., og hvor man faktisk har mulighed for at køre sagen i retten. Men man lukker alligevel sagen, før den kommer i retten, fordi man mener, det er ord mod ord, siger hun.

LÆS OGSÅ: Efter voldtægt: Politiet overtalte mig til at droppe sag

Også selvom ofret har fysiske skader, kan en sag blive henlagt, for skader er ikke nødvendigvis beviser for, at der er tale om tvang.

Som metroxpress gennem flere uger har beskrevet, er der i år også mere end 550 voldtægtsanmeldelser, som optræder under et såkaldt undersøgelsesnummer. De sager indgår ikke i voldtægtsstatistikkerne og kommer heller ikke for en dommer.

Sagerne bliver henlagt - altså droppet - af anklagemyndigheden på baggrund af politiets oplysninger. Men ifølge Amnesty sker det, uden det fremgår tydeligt, hvorfor sagen er opgivet.

De efterlyser de langt mere viden om, hvorfor så mange sager slet ikke kommer for retten.

- Det er et problem, at vi ikke har nok viden om, hvorfor så mange sager bliver henlagt, og hvorfor så mange sager bliver stoppet, før de kommer for en retssag, siger Stinne Bech.

Men er de her sager ikke bare enormt svære at bevise?

- Det vil uden tvivl være svært i mange voldtægtssager. Men hvis der er skader på ofrets krop, bør den ikke blive lukket som "ord mod ord", siger hun.

Amnesty International afleverede torsdag underskrifterne til justitsministeren i en stor kop, og det markerer afslutningen på organisationens kampagne #jatilkaffeerikkekatilsex.

LÆS OGSÅ: Politiet har gemt 550 anmeldte sexforbrydelser

- Jeg vil have en helt grundlæggende undersøgelse af, hvad vi kan gøre på voldtægtsområdet, og jeg har tænkt mig at kigge på det fra 360 grader, siger justitsminister Søren Pind.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress