Af - 28/04-15 12:42; Opdateret: 28/04-15 14:05

OVERBLIK: Her dumper  de fleste deres køreprøveOVERBLIK: Her dumper de fleste deres køreprøve

Dumpeprocenten blandt køreskoleelever er højere i København og på sjælland, end den er i de jyske politikredse, viser tal fra Rigspolitiet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Køreskoleelever i Københavns-området har langt svære ved at klare det sidste nåleøje ved den endelige køreprøve end de aspiranter, som går til køreprøve i de jyske politikredse.

Tal fra Rigspolitiets færdselscenter viser, at 43,2 procent af køreskoleeleverne i Københavns politikreds dumpede køreprøven til almindeligt kørekort (personbil) i 2014. Til sammenligning var dumpeprocenten i Sydøstjyllands politikreds sidste år nede på 27,5 procent, og generelt set var der i 2014 en tendens til, at dumpeprocenten i jylland var lavere end på sjælland, viser tallene.

Dumpede køreprøver i 2014.


Kilde: Tal fra Rigspolitiets færdselscenter

Ifølge Judy Ansbjerg, som er kørelærer og formand for Københavns Kørelærerforening, er der flere årsager til, at eleverne har sværere ved at bestå køreprøven i hovedstaden.

- For det første er København det vanskeligste sted i hele Danmark at køre, fordi vi har alle nuancer af færdselsloven og vejafmærkninger der. For det andet er der lange ventetider. Når eleven er færdig med hele forløbet og kan køre bil, skal vedkommende vente en eller to måneder, fordi der mangler sagkyndige hos politiet. Det betyder, at de skal køre vedligeholdelsestimer for at være i stand til at bestå, når de endelig kommer til køreprøven, og det giver et ustabilt flow, siger Judy Ansbjerg, som har været kørelærer i 37 år og driver sin egen køreskole, Ansbjerg Køreskole.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører: Efter dumpet køreprøve har jeg kørt bil i to år

Hun påpeger samtidig, at der i København findes køreskoler, hvor aspiranterne efter kort tids undervisning presses ud i en køreprøve med det formål at tjene penge.

- Vi har kørelærere i København, som har fundet ud af, at man tjener flest penge ved at sende eleverne op til køreprøve. For de kørelærere gør det ikke noget, at eleven dumper 6-8 gange, for så tjener de penge på dem, siger Judy Ansbjerg.

Den landsdækkende dumpeprocent til almindeligt kørekort var i 2014 på lidt over 34 procent, og Judy Ansbjerg mener, at man kunne nedbringe procenten i København og i de øvrige politikredse, hvis man indførte en smiley-ordning.

- I det øjeblik, at der er en smiley-ordning, så det er offentligt, hvilke køreskoler der har de dårlige procenter, så vil de strenge sig an for at få bedre beståelsesprocenter. Og det er klart, at kunderne ville undersøge det på forhånd, og det ville rydde op i det her, siger hun.

Dumpede teoriprøver i 2014.


Kilde: Tal fra Rigspolitiets færdselscenter

Sammenlagt gik 127.803 danskere til køreprøve til almindeligt kørekort i 2014, og lidt over 21.000 af prøverne blev afholdt i Københavns Politikreds.

LÆS OGSÅ: Her er paragraffen der overrasker bilisterne og koster kørekortet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress