21/01-16 08:37

Derfor vinder Netflix over konkurrenterneDerfor vinder Netflix over konkurrenterne

Der er tre årsager til, at Netflix er den suverænt største streamingtjeneste i Danmark, mener medieanalytiker.

Se traileren til den fjerde sæson af 'Orange is the new Black'. Den mest populære serie på Netflix, som hander om livet i et kvindefængsel baseret på Piper Kermans erindringer. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

28 procent - eller mere end hver fjerde dansker ser ugentligt film og tv-serier via streamingtjenesten Netflix.

Det fremgår af DR's rapport, Medieudviklingen 2015, som udkommer i dag.

- Netflix har været i vækst lige siden tjenestens indtog på det danske marked i 2012 og bruges ugentligt af mere end hver fjerde dansker, skriver medieforskerne Mette Birk og Uffe Høy Svenningsen fra DR Medieforskning i "Medieudviklingen 2015".

Andre streamingtjenester som HBO Nordic og ViaPlay har kun fat i henholdsvis 5 og 9 procent af danskerne på ugebasis.

LÆS OGSÅ: Netflix vil gøre ALT indhold tilgængeligt i Danmark

Der er tre årsager til, at Netflix foretrækkes, når danskerne skal streame film og tv, mener Claus Bülow Christensen, medieanalytiker og udviklingsdirektør i Zibra Digital Media Group.

- Netflix har som de eneste på markedet formået at løse det tekniske, så man kan benytte tjenesten selv med en relativt langsom internetforbindelse, og samtidig kan de levere billeder i meget høj kvalitet, siger Claus Bülow Christensen, som også fremhæver brugervenligheden i Netflix' tjeneste.

LÆS OGSÅ: Netflix runder milepæl med 75 millioner abonnenter

Også på indholdssiden har Netflix udviklet sig rigtig meget siden 2012, mener han.

Dengang leverede de nærmest kun gamle film og tv-serier, som de havde købt på licens, mens de nu selv producerer deres eget originale indhold og køber sig til nyt, eksklusivt indhold. På den måde kan man sige, at det er et helt andet Netflix, vi har i dag.
Det siger Claus Bülow Christensen.

LÆS OGSÅ: Netflix mest populære serie vender tilbage: Se trailer og premieredato

Netflix' dominans er til gengæld ikke ensbetydende med, at der ikke er plads til andre på markedet.

- Mange betaler rask væk 500 kroner for en stor tv-pakke, men så meget skal der jo slet ikke til for at have et abonnement på både Viaplay, HBO Nordic og Netflix, påpeger Claus Bülow Christensen.

LÆS OGSÅ: Snart er det slut med amerikansk Netflix i Danmark

Samlet set streamer 38 procent af danskerne ugentligt, og der bliver streamet godt en halv time dagligt.

Alligevel har det gamle fjernsynsapparat med tv- eller parabolantenne endnu ikke mistet sin betydning i vores liv, skriver forskerne i rapporten.

Danskerne ser stadig meget tv, men mange gør det nu både via streaming og på den traditionelle facon.

34 procent kombinerer flow-tv og streamingtjenester, mens 59 procent stort set kun ser flow-tv.

5 procent af befolkningen ser udelukkende tv via streamingtjenester, mens 3 procent af befolkningen hverken ser flow-tv eller streamer i løbet af en uge.

LÆS OGSÅ: Pas på: Reagér ikke på denne Netflix-fupmail

Tallene viser dog, i hvor høj grad mange danskere er på vej væk fra at se almindeligt tv, mener Claus Bülow Christensen.

- Det er tankevækkende, at der allerede nu er 59 procent af danskerne, der alene ser almindeligt tv, mens 5 procent bruger meget tid på se tv - helt uden at se traditionelt tv! I stedet får de deres tv-behov dækket med streamingtjenester, der ikke fandtes i Danmark for bare 3 år siden, siger han.


LÆS OGSÅ: Tricket du SKAL kende: Sådan får du overblik over Netflix-kataloget

LÆS OGSÅ: Dette krav skal være opfyldt: Sådan fungerer din streaming bedst

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress