Af Ritzau - 01/11-16 18:54

Danmark vil booste forskningen i ArktisDanmark vil booste forskningen i Arktis

Regeringen vil gøre Danmark førende inden for polarforskning og overvejer ny forskningsenhed i Grønland.

storybild

Regeringen lancerer en ny strategi for forskning i Arktis. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Nasa)

Danske forskere skal gøre verden klogere på problemstillingerne i de arktiske egne, hvor især afsmeltningen af is udgør en støt stigende udfordring.

Derfor lancerer regeringen en ny strategi for dansk forskning i Arktis.

Den skal ifølge uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) gøre Danmark til "en af verdens førende arktiske forskningsnationer".

Blandt de muligheder, den nye strategi skal afsøge, er etablering af en såkaldt forskningshub i Grønland, der skal tiltrække forskere fra hele verden.

- En sådan forskningshub, håber jeg, kan bidrage til at styrke det akademiske miljø i Grønland og i det hele taget have en positiv afsmittende effekt på både den danske forskning og det grønlandske samfund, siger Ulla Tørnæs.

Trods ministerens høje ambitionsniveau er regeringen ikke indstillet på at tilføre nye penge til arktisk forskning.

Og det kan blive en udfordring, erkender Ulla Tørnæs:

- Det er klart, at en forskningshub selvfølgelig ikke kan etableres, uden at der afsættes økonomi til det, og spørgsmålet bliver, hvor pengene skal findes. Men det må vi tage, når vi har afklaret, om potentialet er der.

Ideen om en forskningshub blev for alvor italesat af ambassadør Peter Taksøe-Jensen. Han foreslog det som led i den rapport om Danmarks udenrigspolitik, som han på foranledning af regeringen afleverede 1. maj.

Ifølge ham behøver det faktisk ikke at være så dyrt at få udviklet et internationalt forskningsmiljø i Grønland.

- Det handler ikke så meget om penge, men snarere om at man får bundet nogle af de eksisterende tråde bedre sammen.

- Lige nu er der forskere rundt om i verden, der har en interesse i at komme til Arktis, og som har midler med fra hjemlandet. Men de har ikke noget sted at gå hen, siger Peter Taksøe-Jensen.

Spørgsmål: Hvem er det?

- Det kunne for eksempel være Kina eller Indien, som vi ikke skal være så forskrækkede af - heller ikke i Arktis . Hvis de kommer med interessante forskningsprojekter og bidrager, så skal vi da også åbne dørene for dem.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress