Af - 15/06-16 13:43

Guide: Sådan barberer du dine klunkerGuide: Sådan barberer du dine klunker

Philips er på markedet med en barbermaskine, der redder dine klunker fra rifter og røde prikker. Men du behøver ikke købe maskinen for at få en ordentlig intimbarbering.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er mange måder, man kan sælge et produkt på. Philips prøver på en hel unik måde at sælge deres barbergrej til mænd.

"Red bollerne". Sådan lyder budskabet i en ny reklame for en barbermaksine til intimbarbering, som Philips står bag, og som metroxpress skrev om tidligere i dag.

Klunkerne skal reddes i den forstand, at de ofte får rifter eller røde prikker, fordi vi barberer dem forkert. Det forklarede Christian Dyssel Engel, der er Retail Marketing Manager hos Philips til metroxpress.

Har du ikke råd til at anskaffe dig den nye barbermaskine fra Philips, der eftersigende passer på bollerne, så har metroxpress stykket en guide sammen til, hvordan du uden maskinen kan redde dine dadler fra de røde prikker og rifterne.

Vi har allieret os med Daniel Angeli, der arbejder som stripper, og som går under navnet ”Stripper Daniel”. Han har 20 års erfaring med at barbere bollerne. Som en del af sit job skal han nemlig være intimbarberet, og derfor tager han barbergrejet i brug hver uge.

Her er guiden til at få glatte dadler

Sæt tid af


Forhaster du dig gennem barberingen, kommer du lettere til at lave fejl, og resultatet bliver mindre kønt.

- Regn med, at det vil tage mellem 10-15 minutter at barbere klunkerne. Jeg bruger selv kun fem, men jeg er også garvet, siger Stripper Daniel til metroxpress.

Anskaf dig en almindelig skraber

- Jeg bruger hverken de billige engangsskrabere fra Netto og Tiger-butikken eller en elektrisk barbermaskine. Min erfaring er, at maskinen let kan ’hakke’ i det, og sådan river den dig forneden, og det gør pisse ondt, siger han og tilføjer:

- De billige skrabere har kun to blade, og det er ikke tilstrækkeligt til en ordentlig barbering, lyder det andet råd fra Stripper Daniel.

Hans egen skraber har fem blade, og han skifter bladet, hver gang han intimbarberer sig. Hvis bladene er sløve, skal man nemlig presse hårdere for at få alle hårene barberet af, og det kan nemt resultere i, at man river sig. Et nyt barberskraber med mange blade på glider nemmere.

Varm din krop op

Inden du barberer dig, kan du med fordel gå i sauna eller tage et varmt bad.

- Når din krop er varm, bliver porerne nemmere at arbejde med. Din hud er mere afslappet, og det er nemmere at komme til. Hvis du derimod fryser, bliver din hud prikket, og så er det svært at barbere sine kugler, siger stripperen.

Spred benene

- Jeg står altid med et strakt ben, og det andet sætter jeg op på toiletbrættet.

Barberskum eller sæbe


Brug masser af skum eller sæbe på bollerne, inden de møder skraberen.

Så enkelt lyder råd nummer fem fra Stripper Daniel.

LÆS OGSÅ: Får man kraftigere hår, der hvor man barberer sig? Få svar her

Tag fat

- Hold fat i klunkerne og hiv i dem, så posen bliver til en lige ’bane’. Holder du ikke i dine klunker, bliver de for bløde, og så bevæger de sig under barberingen, hvilket kan være risikofyldt, råder han.

Tag små skridt


Skrab lidt ad gangen og forsigtigt. Regn ikke med, at du – ligesom når du maler – skal tage en hel lodret linje ad gangen.

- Jeg vil anbefale, at man tager små områder med fire centimeter ad gangen, siger Stripper Daniel.

Begge veje duer


Han fortæller, at han barberer begge veje. Der er altså ikke noget rigtig og forkert i forhold til, om du barberer mod din egen mave eller ned mod dine ben.

- Jeg tænker aldrig over, hvilken vej jeg barberer mig. Man har et dårligt udsyn, og det kan være svært at nå, så jeg gør det, de veje der er nemmest.

LÆS OGSÅ: Mændene har talt: Sådan skal kvinder barbere sig mellem benene

LÆS OGSÅ: 8 smarte tricks: Sådan kan du også bruge en fnugrulle

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress