23/08-15 08:39

Danmarks Statistik revser ministerium for at lave talfinteDanmarks Statistik revser ministerium for at lave talfinte

Finansministeriet har ændret regnemodel, så reformer på papiret får hurtigere effekt på statens økonomi.

storybild

Bjarne Corydon var finansminister fra 2011 til 2015 (Billede: Polfoto)

Danmarks Statistik vil ikke længere stå inde for den måde, Finansministeriet regner på, skriver Politiken søndag.

Det skyldes, at ministeriet har ændret i sin økonomiske model Adam, sådan at de senere års reformer på arbejdsmarkedet – dagpenge, efterløn og kontanthjælp – på papiret får en hurtigere effekt på statens økonomi, end der er belæg for at tro.

Og mingeleringen med modellen risikerer at skade statens økonomi på kort sigt, lyder det ifølge Politiken fra flere økonomer.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet mener, at ministeriet "bryder med et hovedprincip om at holde sig til det, der er belæg for".

LÆS OGSÅ: Regioner: Vi skal have flere penge til medicin

- Det er jo en eller anden måde at manipulere med regnemodellen på, så man kan komme hurtigere i mål med den økonomiske politik, end der i virkeligheden er grundlag for at tro. Det betyder jo også, at man har lettere ved at presse økonomiske reformer igennem i Folketinget, siger han til Politiken.

Finansministeriets regnefinte består ifølge Politiken konkret i at skrue på en af de møtrikker i regnemodellen – de såkaldte eksport- og importpriselasticiteter – der i høj grad bestemmer, hvor hurtigt økonomiske reformer slår igennem.

Det betyder, at det i ministeriets regneark eksempelvis tager syv år, fra man øger arbejdsudbuddet til det samme antal personer er i beskæftigelse.

Men hos Danmarks Statistik, som har ansvaret for at vedligeholde og udvikle Finansministeriets regnemodel, tager det meget længere tid – omkring 15 år – skriver Politiken.

Hos forskergruppen med ansvar for modellen har man ikke kunne finde belæg for Finansministeriets tilgang.

LÆS OGSÅ: Regionerne vil holde Venstre op på løfte om flere penge

Kontorchef Jes Asger Olsen konkluderer således over for Politiken, at:

- Det er ikke lykkedes os med statistiske metoder at nå samme resultat, som Finansministeriet arbejder ud fra. Den kvalitet – at vores model bygger på estimerede tal på danske data – gælder så ikke der.

Ifølge Finansministeriet er den ændrede version af Adam-modellen udtryk for, at det kan være "mere retvisende" i forbindelse med analyser af politiske strukturreformer.

LÆS OGSÅ: Løkke om kasseeftersyn: Frygter det værste

- En forhøjelse af disse elasticiteter bringer modellen i bedre overensstemmelse med empirien på dette punkt, skriver ministeriet i en mail til Politiken og henviser også til, at tilpasningstiden er hurtigere i andre økonomiske modeller.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress