Af - 21/09-15 07:07; Opdateret: 21/09-15 12:26

Ingen erstatning til voldtægtsofre efter 72 timerIngen erstatning til voldtægtsofre efter 72 timer

Melder du ikke en voldtægt inden 72 timer, kan du ikke få erstatning. Og efter tre måneder bliver alle dna-beviser smidt ud af hospitaler. Det vil flere partier nu ændre.

Bildstrecke im Grossformat »

Tine Klinge-Christensen blev voldtaget som 16-årig. Først efter lang tids behandling har hun taget mod sammen til at melde manden - men i mellemtiden har hospitalet smidt beviserne væk.

Ofre for voldtægt er under tidspres.

For har de ikke meldt voldtægten til politiet inden 72 timer, kan de ikke modtage erstatning ifølge Offererstatningsloven paragraf 10. Det bekræfter Erstatningsnævnet i en e-mail.

LÆS OGSÅ: Kæmpe tabu: Otte mænd anmeldte sidste år en voldtægt

Den tidsfrist rammer mange af de ofre, der opsøger Center for Voldtægtsofre, skriver ledende psykolog Anja Hareskov Jensen:

Der er en del af kvinderne, der dels er så chokerede, at de ikke anmelder inden for denne tidsfrist, dels er der også en del, der desperat håber, de kan glemme det, der er sket. Sidstnævnte kvinder anmelder også ofte først senere end 72 timer og kan derfor ikke få erstatning.

LÆS OGSÅ: To ud af tre voldtægtssager forsinkede

Har de derudover opsøgt et af landets otte voldtægtscentre for at få taget gerningsmandens dna-prøve, så skal de gå til politiet inden tre måneder, ellers kasseres alle beviser.

- De skal så inden den tid bestemme, om de vil gå til politiet og anmelde det som en voldtægt. Derefter bliver materialet destrueret, hvis ikke offeret har instrueret os om at beholde materialet, skriver leder Hanne Baden Nielsen.

LÆS OGSÅ: Kun en af 60 voldtægter fører til dom: Metroxpress spørger hvorfor?

Metroxpress har i de sidste par uger sat fokus på, hvorfor #kun1af60 af de anslået 3.600 årlige voldtægter fører til en dom.

Partier fra begge sider af Folketinget er klar til at ændre loven.

- SF står på ofrenes side. Vi vil gerne se på at ophæve eller i hvert fald forlænge fristen, siger retsordfører Lisbeth Bech Povlsen.

LÆS OGSÅ: Grønland har flest voldtægter i verden

De Konservative og DF lover at tage tidsfristerne op med justitsministeren.

- Vi skal have fjernet alle forhindringer, der gør, at ofre ikke kan få erstatning, og at voldtægtsforbrydere går fri, siger Peter Skaarup (DF)



LÆS OGSÅ: Voldtægt: Tre ud af 10 ofre siger ikke nej

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress