Af - 02/12-16 08:40; Opdateret: 02/12-16 13:33

Fire syge af at spise polske æg på FynFire syge af at spise polske æg på Fyn

Fire danskere ramt i et større europæisk salmonella udbrud, der kan spores til et polsk ægpakkeri

storybild

Skål med æg fra egne høns. (Billede: bax Lindhardt)

Rettelse:

I forbindelse med denne historie har Fødevarestyrelsen efterfølgende måtte beklage deres udtalelser om smittens oprindelse, da de ikke har haft belæg for at kunne spore de omtalte æg tilbage til Cafe Dalle-Valle.

- I vores efterforskning var Fødevarestyrelsen ad flere omgange i Dalle Valle i Odense, fordi det eneste fællestræk ved de fire syge patienter var, at de havde spist lige præcist der. Men der er intet i vores efterforskning, der peger på, at køkkenet i Dalle Valle i Odense er årsag til, at patienterne blev syge. At forbrugerne - pga. mine udtalelser om efterforskningen - kan have fået en opfattelse af, at Fødevarestyrelsen havde konstateret problemer med salmonella på Dalle Valle, skal jeg beklage, siger beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Hove.

Nedenfor er den oprindelige artikel:

Fire personer har fået en salmonella-infektion efter at angiveligt at have spist en ret med polske æg på Cafe Dallevalle i Odense.

Det fortæller beredskabschefen i Nikolas Kühn Hove, Fødevarestyrelsen.

LÆS OGSÅ: Populær ungdomsrestaurant får bøde for gammelt kød

De er en del af et større europæisk udbrud, hvor mindst 148 personer er blevet syge i blandt andet Danmark, Belgien, Holland, Norge, Sverige og England. En person er død i Kroatien. Salmonella-varienten har de europæiske myndigheder sporet til et ægpakkeri i Polen.

- Vi har haft fem personer i Danmark, der har været ramt af det her udbrud. Den ene har rejst i Mellemeuropa og kan være smittet her. De andre fire har spist på samme café i Odense, Cafe Dallevalle, i ugen omkring 30. September. Lige den her cafe har ikke serveret polske æg, men de kan så have været en del af andre fødevarer, og der er vi ved at tjekke forskellige spor, siger han.

LÆS OGSÅ: Varme kølerum koster sur smiley til dansk Michelin-fyrtårn

De fleste salmonella-smittede bliver syge nogle dage med diarre og opkast - og mange går derfor ikke til læge. Antallet af syge er derfor sandsynligvis større.

Metroxpress har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Cafe Dallevalle, der er en kæde med ti cafeer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress