Af - 28/04-16 06:01; Opdateret: 28/04-16 10:26

Lobbyister: Derfor skulle samarbejdet være hemmeligtLobbyister: Derfor skulle samarbejdet være hemmeligt

Bæredygtigt Landbrug står ved det tætte - og delvist hemmelige - samarbejde med tidligere minister.

storybild

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for bæredygtigt landbrug (Billede: Polfoto/POLFOTO / Anders Skjold Jensen)

Som metroxpress i dag kan fortælle, forsøgte landbrugslobbyisterne Bæredygtigt Landbrug og tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer at hemmeligholde dele af det meget tætte samarbejde de havde i forbindelse med landbrugspakken.

- Flemming (formanden for BL, red.) har ikke nævnt noget som helst og om jeres samarbejde - end ikke bestyrelsen er involveret, lød det fx fra lobby-formandens kone i en direkte mail til ministeren, som metroxpress har fået aktindsigt i.

BL-formanden, Flemming Fuglede, står ved at dele af samarbejdet skulle hemmeligholdes, selvom det i dag møder kritik.

- Vi samarbejdede jo om det her lovforslag. Og her er det helt normalt, at man ikke melder delbeslutninger ud. De (ministeriet, red.) ville sikre sig, at det ikke kom ud. Så vi fortalte ikke nogen om de her ting, siger han.

Han erkender også, at de har været med til at lave det hyrdebrev, som de roser Eva Kjer for i korrespondancen, hvorefter hun skriver 'nu bliver jeg hængt ud for at i får lov at lobbye for meget' efterfulgt af en smiley.

Vi blev spurgt til råds om nogle passager og vi samlede en masse fakta. Det er muligt at der er nogle sætninger af det vi har skrevet, som hun har brugt. Men der er sikkert også fra andre af hendes rådgivere.

Han mener ikke landbrugs-lobbyen har fået for megen opmærksomhed.

- I årevis har natur-interesseorganisationer haft kæmpe indflydelse på diverse ministre, med det resultat at dansk landbrug i dag er i knæ. Så jeg synes, det var tide, vi blev hørt. Og jeg vil gerne understrege, at der rent faglig aldrig er sat spørgsmålstegn ved de ting, vi har bragt frem.

Eva Kjer har ikke ønsket at besvare metroxpress' spørgsmål til korrespondancen men henviser til Bæredygtigt Landbrug.







Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress