Af - 16/10-15 14:11

Mor til to: - Selvfølgelig kan de tåle at se lidt blodMor til to: - Selvfølgelig kan de tåle at se lidt blod

Torsdag klokken 12 blev en løveunge skåret i småstykker for øjnene af gæsterne i Odense Zoo.

Bildstrecke im Grossformat »

Nysgerrige børn og forældre stimler sammen omkring bordet, hvor løvenungen skal dissekeres. Der er mødt så mange op, at zoologerne flere gange må bede de nysgerrige gæster om at rykke sammen.

Først skæres der i foden, så i tungen og efter godt en time er den ni måneder gamle løve skåret i mange stykker. Dissekeringen har skabt meget debat i udlandet, hvor de har protesteret mod den. Men gæsterne i Odense Zoo tog det helt roligt.

- Det var rigtig spændende. Jeg kan godt lide at lære om dyr, siger 10-årige Andreas Lintrup, som besøger dyreparken sammen med sin mor, far og lillebror.

LÆS OGSÅ: TV: Hør den døde løve brøle for fuld kraft



Og det er lige præcis ’lærdom’ Odense Zoo håber, at de mange fremmødte får ud af se løven blive skåret op. 10-årige Andreas har blandt andet lært, at det er strubehovedet, der gør at løven kan brøle – og at brølet kan høres på hele fem kilometers afstand, fortæller han.

Ligesom Odense Zoo synes Andreas’ mor Linda Lintrup, som er dyrlæge, at det er vigtigt, at børnene lærer, hvordan kroppen fungere. Hun forstår ikke al det postyr, der har været i udlandet.

- Jeg morer mig lidt over, at folk andre steder i verden, mener at børn ikke kan tåle at se blod. Det er noget pjat – selvfølgelig kan de det. Jeg har haft mine børn med til flere dissektioner, og de synes det er dødspændende, siger Randi Lintrup.

LÆS OGSÅ: TV: Her bliver løveunge parteret foran råbende børn

Hun ryster på hovedet, over det romantiserede forhold til dyr, som formentlig er skyld i de internationale protester.

- Det her er en løve. Men den ko, som jeg spiste i går var sikkert også rigtig sød og pæn, men det er sådan, det hænger sammen.

LÆS OGSÅ: Nu kommer støtten fra udlandet: - Spiser du kød, skal du se løven blive skåret op

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress