Af - 24/06-15 06:41

Mads' super-snit på 11,4 er ikke nok til drømmeuddannelsenMads' super-snit på 11,4 er ikke nok til drømmeuddannelsen

Mads Vendelin Olesen er blevet student fra Aalborg Handelsgymnasium med et gennemsnit på 11,4 - men det er højst sandsynligt ikke nok, hvis han skal ind på den videregående uddannelse, han ønsker.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er gået inflation i 12-taller på de gymnasiale uddannelser - det betyder at optagelseskvotienterne på de videregående uddannelser stiger og stiger. For 19-årige Mads Vendelin Olesen betyder det, at hans gennemsnit på 11,4 sandsynligvis ikke er nok til at sikre sig en plads på International Business på CBS.

For at komme ind på International Business på CBS skulle man nemlig sidste år have et snit på 12,1 for at komme ind, og derfor søgte Mads Vendelin Olesen kvote to, for at forbedre sine chancer for at komme ind.

- Jeg er selvfølgelig nervøs for ikke at komme ind. Det er jo International Business, jeg allerhelst vil læse, siger studenten til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Stina med snit på 13,6: Jeg bruger ikke så meget tid på lektier

Mads Vendelin Olesen valgte at bruge en del af tiden ved siden af skolen på at forbedre sit CV og få erfaring, derfor er han tilfreds med sit gennemsnit, selvom hans prioritering måske koster ham en plads på sit drømmestudie.

- Jeg er meget tilfreds med min egen indsats. Jeg har valgt at engagere mig i skolens elevråd og starte egen virksomhed ved siden af. Det er noget, der kan forbedre mine chancer for at komme ind via kvote to, lyder det fra den 19-årige iværksætter, der ved siden af skolen driver en konsulentvirksomhed.

Han krydser fingre for, at hans CV sammen med karaktergennemsnit giver ham en plads via kvote to - men han har også tænkt sig at søge ind på HA i erhvervsøkonomi via kvote et for en sikkerheds skyld. Sommerferien skal han bruge på at tjekke universiteter i USA ud, og så vil han ellers direkte i gang med sin videregående uddannelse.

LÆS OGSÅ: Studenterne springer ud: Deres 3 råd til at klare gymnasiet

- Jeg vil direkte ind at læse. Jeg føler mig klar personligt og har også en god portion erhvervserfaring. Jeg regner med at læse min bachelor i Danmark og tage min kandidat i USA, lyder det fra Mads Vendelin Olsen, som oven i sit flotte gennemsnit har fået et legat på 20.000 kroner for at være skolens mest engagerede elev.

LÆS OGSÅ: 17-årige Selma står frem: Rystede af skræk under eksamen

LÆS OGSÅ: LISTE: Ni super fuskede måder der snydes til eksamen på

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress