Af Ritzau - 08/05-16 10:16; Opdateret: 08/05-16 13:16

Slog kvinde som han troede var gravidSlog kvinde som han troede var gravid

En 27-årig mand er sigtet for at tildele en kvinde knytnæveslag i maven. Det skete lørdag i Gram.

storybild

En dommer i Retten i Sønderborg besluttede søndag at en 27-årig mand fra Vojens skal varetægtsfængsles. Han er sigtet for grov vold, efter at han lørdag slog en kvinde med knytnæve i maven, fordi han troede, at hun var gravid med et barn, som han var far til. Arkivfoto. (Billede: Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau)

En 27-årig mand fra Vojens er blevet sigtet for grov vold, efter at han lørdag eftermiddag tildelte en kvinde flere knytnæveslag i maven.

Det skete ifølge politiet, fordi han mente, at kvinden ventede et barn, som han var far til.

- Han troede, at kvinden var gravid med hans barn, men det viste sig så, at det var hun ikke, siger vagtchef Henrik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er ikke nærmere oplysninger om relationen mellem de to personer. Der er heller ikke oplysninger om, hvorvidt kvinden har mén efter knytnæveslagene.

Kvinden er 29 år og fra Gram. Angrebet på hende skete lørdag eftermiddag klokken 13.30 ved en spejderhytte i nærheden af Gram.

Kvinden anmeldte overfaldet, og manden blev anholdt lørdag ved 20-tiden.

I et grundlovsforhør søndag i Retten i Sønderborg krævede anklagemyndigheden ham varetægtsfængslet, og her besluttede dommeren at fængsle ham indtil 20. maj.

Der er ikke oplysninger om, hvordan den 27-årige forholder sig til sigtelsen.

LÆS OGSÅ: 49-årig superstjerne er gravid

LÆS OGSÅ: 19-årige Tove blev mor - så blev hun forladt af sine venner

LÆS OGSÅ: Zenia Stampe: Jeg tænker hver dag på, at mine børn kan dø

LÆS OGSÅ: Højgravid kvinde i voldsom ulykke: Kastet fem meter op i luften

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress