Af Benjamin Krogh - 18/12-15 20:07

Gamle voldtægtssager skal gennemgås igenGamle voldtægtssager skal gennemgås igen

Anklagemyndighed lover øget fokus på voldtægtssager i 2016. Henlagte voldtægtssager fra 2014 kommer under lup.

storybild

(Billede: Pietro Naj-oleari)

Anklagemyndigheden udvider nu undersøgelsen af gamle voldtægtssager. Det sker, efter at en undersøgelse af henlagte sager fra 2015 har vist, at sagerne ikke i alle tilfælde var behandlet korrekt.

- De regionale statsadvokaters gennemgang af henlagte voldtægtssager fra 2015 viste desværre nogle enkeltstående sager, hvor der var behov for yderligere sagsbehandling, siger statsadvokat Jens Røn fra Rigsadvokaten, i en pressemeddelelse.

I alt 337 sager fra 2015 er blevet gennemgået med det resultat, at der i fem sager skulle ske yderligere sagsbehandling.

LÆS OGSÅ: Politi til 19-årigt voldtægtsoffer: Kom igen på mandag

Derfor har Rigsadvokaten skrevet til landets politikredse, at Statsadvokaten i København og Statsadvokaten i Viborg vil gennemgå voldtægtssager, der er henlagt i 2014. Det skal ske for at vurdere, om der er flere, hvor der er behov for yderligere sagsbehandling.

- Vi har sammen med statsadvokaterne besluttet også at gennemgå sager fra 2014 – ikke mindst for at have det bedste grundlag for en stærk fremadrettet indsats på området, siger Jens Røn.

Samtidig vil alle henlagte voldtægtssager i det første halvår af 2016 blive undersøgt af de regionale statsadvokater, skriver Rigsadvokaten.

LÆS OGSÅ: Jagt på sexkrænker fører til opklaring af voldtægt

Rigsadvokaten og Rigspolitiet overvejer desuden flere initiativer, der fremadrettet kan styrke arbejdet med voldtægtssager.

- Voldtægt er meget alvorlig kriminalitet, der kan indebære en betydelig krænkelse af den forurettede. Vi skal sikre, at alle voldtægtssager bliver behandlet hurtigt og korrekt, siger Jens Røn.

De regionale statsadvokater vil også tage initiativ til, at der gennemføres landsdækkende undervisning af de efterforskere og anklagere, der behandler voldtægtssager.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: 56-årig anker forvaringsdom for voldtægt og mishandling

LÆS OGSÅ: Lady Gaga åbner op om voldtægt: - Det ændrede mig fuldstændig

LÆS OGSÅ: Dommer fængsler 17-årig for voldtægt af mindreårig dreng

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress