Af - 01/06-15 08:30

Pape tvivler på måling: Så lavt ligger vi ikkePape tvivler på måling: Så lavt ligger vi ikke

Den konservative formand tvivler på, at blot 2,6 procent af danskerne vil stemme på partiet ifølge ny måling.

storybild

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har svært ved at tro på, at hans parti ligger til at få blot 2,6 procent af stemmerne ved valget 18. juni.

Det peger en ny Voxmeter-måling på mandag, hvor De Konservative altså bevæger sig tættere på spærregrænsen.

LÆS OGSÅ: Konservativ kikser: Plakatmaskine gør grin med “stop”-kampagne

- Det eneste, jeg er sikker på, er, at vi ikke ligger så lavt, siger Søren Pape Poulsen til Ritzau.

Spørgsmål: Det er du sikker på?

- Ja, for vi har ikke ligget dernede i de andre målinger, lyder det fra K-formanden.

I de seneste målinger fra Gallup, Megafon og Wilke står De Konservative til henholdsvis 4,8, 4,6 og 3,9 procent.

LÆS OGSÅ: TV: Bødskov - vi skal kigge på strammere dagpengeregler

I Voxmeter-målingen er usikkerheden i forhold til opbakningen til partiet ét procentpoint. Det vil sige, at De Konservative godt kunne stå til 3,6 procent af stemmerne. Men Papes parti kunne også stå til blot 1,6 procent.

K-formanden siger dog, at han ikke fokuserer på målingerne.

- Der kommer tre-fire målinger om dagen, og det bruger jeg simpelthen ikke tid på. Det holder vi op med at kommentere, siger Søren Pape Poulsen.

Han ønsker derfor ikke at forholde sig til, at Helle Thorning-Schmidt (S) og rød blok står til en valgsejr med 50,5 procent af stemmerne, mens blå bloks opbakning er skrumpet til 49,1 procent.

LÆS OGSÅ: Forsker: Sådan bliver valget på de sociale medier

- Der er mange dage tilbage af valgkampen endnu. Jeg vil bruge tiden på at tale med danskerne om politik, og så er det eneste resultat, der gælder, det den 18. juni, siger Søren Pape Poulsen.

Ved valget i 2011 fik De Konservative 4,9 procent af stemmerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress