Af - 07/06-15 13:56; Opdateret: 07/06-15 15:12

Distortion-tragedien: Jakob overlevede fald fra femte salDistortion-tragedien: Jakob overlevede fald fra femte sal

24-årige Jakob Breinholt faldt ud fra et vindue på femte sal på Vesterbro under Distortion i 2014 - og overlevede. Mød her en ukuelig optimisme.

Bildstrecke im Grossformat »

Jakob Breinholt vil ikke have et profilbillede bragt, men her er nogle billeder, der viser skaderne fra ulykken - og hvordan Jakob håndterer det i dag.

Jakob Breinholt faldt ud af et vindue fra 5. sal.

Det er kun et år siden og skete under den store gadefestival Distortion på Vesterbro, hvor han lyttede til musik og drak øl med sine nære venner i den lejlighed, han selv havde boet i. Han var lige flyttet ud, havde pakket sine ting og var på vej til London for at studere og forfølge drømmen om at blive forfatter.

Jakob landede på fortorvet.

Han blev kørt på Rigshospitalet og lagt i kunstigt koma i fire dage med knust hofte og læsioner på hovedet. Han brækkede sine arme, en skulder, en fod og to nakkehvirvler.

Men Jakob overlevede.

LÆS OGSÅ: Ung mand i livsfare efter fald under Distortion

Et mirakel, tænker du? Tja.

- Det kommer an på, hvordan man definerer mirakel. Og definerer man mirakel, som noget der er enormt usandsynligt, så ja. Så er det et mirakel.

Sådan ser Jakob selv på det.

Jeg har været uheldig
Han kan intet huske fra den skæbnesvangre dag i vinduet på Vesterbro. Det sidste minde han kan genkalde fra før ulykken, er fra weekenden forinden. Det er et godt minde, for han var i sommerhus med sin halv-nye kæreste.

Hvordan, han er kommet ud af vinduet øverst til højre, er uklart. Der er selvfølgelig vidner i lejligheden, men dybest set ved Jakob det ikke.

- Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at jeg har været dum nok til bare at falde ud uden grund. Jeg tror sgu bare, jeg har været uheldig, konstaterer han over for metroxpress, som han har gjort det over for så mange andre.

Ulykken var til Jakobs held ikke et frit fald fra femte. På vej ned ramte han en stålwire, som holdt nogle vejskilte oppe. Og det var nok det, der reddede hans liv. Men igen - Jakob ved det ikke. Han kan kun gætte og fortælle, hvad andre har fortalt ham.

LÆS OGSÅ: Kæmpegalleri: Var du også med til Distortion?

LÆS OGSÅ: Galleri: Sådan ser Vesterbro ud i dag efter vild abefest #2

Selv har han heller ikke oplevet de fire første dage efter ulykken, hvor han svævede mellem liv og død. Og månederne efter står langt fra skarpt i den nu 24-årige midtjydes hukommelse. Han husker bare, at han har haft det godt.

- Det er lidt mærkeligt, men egentligt også meget rart, for jeg slap jo for at opleve den sværeste periode i mit liv, som min familie og kæreste skulle igennem. De var vidne til, at jeg var tæt på at dø.

Ingen ende på fremskridtet
Hans familie, kæreste og venner har givet ham og hinanden massiv støtte gennem det seneste år. Måske er det med til at gøre, at han ser så lyst på fremtiden. For enhver kan se med det blotte øje, at Jakob er optimist.

Det er jo helt forfærdeligt at være ked af, at sådan noget her er sket. Det kan man ikke få noget ud af

Et eksempel: Jakob har han mange store ar på overkroppen. Med en tush laver han det til både, fugle eller ansigter på billeder, som han lægger på Facebook. Ikke fordi han mener, der er noget sjovt ved ulykken.

Det er nok bare et forsøg på at leve mit liv så godt som muligt

Han er ikke bitter, og han er ikke vred over styrtet fra femte.

- Der er nogen, der tror, jeg har slået mit hoved for hårdt, når jeg kan være glad for, hvordan det går, siger Jakob.

LÆS OGSÅ: Distortion plages af voldelig trend. Arrangøren: - Stop det!

- Men jeg kan ikke se enden på fremgangen. Kunne jeg det, ville jeg nok være mere sortseende, siger han.

På årsdagen for ulykken var han sammen med familien og sin kæreste, som han i dag er forlovet med.

- Det var første gang, jeg drak alkohol siden ulykken. Vi fik champagne og vin, og jeg tror det lå i luften, at det var en dag, der skulle fejres, fortæller han.

- Man skal passe på sit liv
Jakob Breinholt er ikke helt uden mén. Han har noget lamhed i venstre kind og venstre side af tungen og går derfor også til talepædagog. Han har lidt hukommelsesproblemer og kan ikke løbe - endnu.

Til gengæld har han begået en digtsaling, er igang med at skrive en bog og driver hjemmesiden Medmennesket.dk. Målet om at blive forfatter lever i bedste velgående, og han søger ind på forfatterskolen til sommer.

Jakob Breinholdt er naturvidenskabelig ind til benet og tror ikke, der er mere mellem himmel og jord end en konsekvent og ubarmhjertig tyngdekraft.

Ét har han dog lært.

- Jeg har hørt om, hvordan folk hænger ud af vinduerne under Distortion. Og der lærte jeg på den hårde måde, hvor dumt det er. Man skal passe på sit liv.

LÆS OGSÅ: Distortion plages af voldelig trend. Arrangøren: - Stop det!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress