Af - 26/01-16 08:06

DMI: Risiko for storm fredagDMI: Risiko for storm fredag

Det er stadig forbundet med usikkerhed, om det trækker op til storm natten til fredag. Et lavtryk mellem Island og Færøerne afgør vindens styrke.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Natten mellem torsdag og fredag kan en storm trække over Danmark. Det oplyser DMI over for metroxpress, men understreger samtidig, at det stadig er forbundet med stor usikkerhed:

- Det kommer an på et lavtryk, der ligger mellem Island og Færøerne. Hvis det trækker sydover, får vi kraftigere vindforhold i det sydlige Skandinavien, siger vagtchef ved DMI Dan Nilsvall til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Træt af tågen? Så lang tid går der før den letter

Om det bliver til regulær storm eller 'blot' vindstød af stormstyrke, kan endnu ikke siges med sikkerhed, men ifølge Dan Nilsvall vil vinden bestemt kunne mærkes:

- Under storm blæser vinden over 24,5 meter per sekund. Og med den styrke vil det især ude ved kysten være svært at stå oprejst uden at flytte sig. I skovområder vil det ikke føles lige så voldsomt, men her kan det være farligt på grund af knækkede grene og væltede træer, og derfor skal man tænke sig om, når man bevæger sig rundt ude i naturen under kraftige vindforhold, siger vagtchefen.

LÆS OGSÅ: Næsten hele vejrpaletten er med til at male ugens gråvejr

Som det ser ud lige nu løjer vinden formentlig lidt af i løbet af fredagen, men vil alligevel have styrke af kuling, oplyser DMI. Derfor går danskerne en vindrig weekend i møde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress