Af Ritzau - 27/11-16 17:53; Opdateret: 27/11-16 19:17

Medie: Anders Samuelsen bliver ny udenrigsministerMedie: Anders Samuelsen bliver ny udenrigsminister

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, bliver ny udenrigsminister i regeringen, erfarer TV2.

storybild

(Billede: Scanpix/Keld Navntoft)

Dronning Margrethe får travlt med at trykke hænder, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag møder op på Amalienborg med sit nye ministerhold.

Venstre-regeringen har hidtil haft 17 ministre. Men den nye trekløverregering med Liberal Alliance og De Konservative får i alt 22 ministre, erfarer flere medier.

Blandt de opsigtsvækkende ministerskift bliver Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, som ny udenrigsminister, erfarer TV2. Det kan måske betyde, at Kristian Jensen i stedet bliver ny finansminister.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Det vil den nye regering

Af de 22 ministerposter, går de 13 angiveligt til Venstre, mens Liberal Alliance får seks og De Konservative får tre ministerposter. Dermed må Venstre afgive fire ministerposter.

Fordelingen afspejler i vid udstrækning størrelsesforholdet mellem de tre partier.

Venstre er det største parti i regeringen med 34 mandater. Ud over at få flest ministerposter ventes partiet ud over statsministerposten også at beholde den magtfulde finansministerpost.

Til gengæld får partiet ikke helt så mange ministre i forhold til sit mandattal som Liberal Alliance og De Konservative.

LÆS OGSÅ: Ny regering præsenteres på Amalienborg mandag

Både Liberal Alliance og De Konservative får omtrent halvt så mange ministerposter, som de har mandater.

Det nye ministerhold bliver præsenteret mandag klokken 11 på Amalienborg. Herefter er der overdragelser i de enkelte ministerier, hvor gamle ministre takker af, og nye træder til.

Oprettelsen af nye ministerier betyder normalt, at nogle af de eksisterende bliver delt op.

Det har blandt andet været på tale at dele Udenrigsministeriet op. Det var tilfældet under den tidligere regering, hvor der var hele fire ministre på området.

LÆS OGSÅ: Trekløver vil lade offentligt forbrug vokse 0,3 procent

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress