Af - 27/05-16 16:37

Nu hylder udlandet danske Joanna, der tog til Irak for at bekæmpe ISNu hylder udlandet danske Joanna, der tog til Irak for at bekæmpe IS

Nu har udlandet fået øjnene op for Joanna, der rejste til Syrien og bekæmpede terroristerne fra Islamisk Stat

storybild

Dansk-kurdiske Joanna Palani er ikke et helt ukendt navnt herhjemme, efter hun forlod sin skole for at rejse til Irak, hvor hun først sluttede sig til den kurdiske YPG-hær og seks måneder senere til peshmerga-styrkerne, der bekæmpede Islamisk Stat på landjorden i Irak og Syrien.

Da hun kom tilbage til Danmark, fik hun indddraget sit danske pas af myndighederne, der ikke ville lade hende rejse tilbage og bekæmpe terrororganisationen.

LÆS OGSÅ: Politiet forbyder kvinde at kæmpe imod IS

Nu fortæller hun om sine oplevelser i et interview med Vice, der har fået opmærksomhed flere steder i Europa.


- Islamisk Stat-krigere er meget lette at slå ihjel. De er meget gode til at ofre deres liv, mens Assads soldater er meget veltrænede, og de er specialiserede i at være dræber-maskiner, siger Joanna Palani i interviewet med Vice.

Hun brugte hovedsageligt sin tid i den kurdiske by Rojava i Syrien, hvor hun trænede andre kvinder i kamp, når hun ikke selv var ved frontlinjen.

I interviewet med Vice fortæller hun blandt andet om, hvor chokerende hendes første aften ved fronten var.


Her blev en kammerat skudt og dræbt af en snigskytte, der havde set røgen fra Joannas cigaret.

LÆS OGSÅ: Advokat er målløs over dommer i sag om kvindes pas

Tre dage efter hun kom hjen til Danmark, fik hun inddraget sit pas, og det er noget der ærgrer hende. Især fordi hun mødte mange helt unge piger, der var blevet sexmisbrugt og udsat for andre grusomheder, som hun ikke længere har mulighed for at hjælpe.

- De her små piger. Sexslaverne. Jeg kan ikke som menneske ignorere dem. Det ville ikke være sandt, hvis jeg sagde, jeg har det godt i Danmark, men det er intet i forhold til, hvad de her piger udsættes for, siger Joanna Palani.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress