20/10-15 10:30; Opdateret: 20/10-15 11:10

Tidligere byrådsmedlem tiltalt for narkohandelTidligere byrådsmedlem tiltalt for narkohandel

Yunus Coban havde tilsyneladende travlt med meget andet end at føre valgkamp i slutningen af 2013.

Tidligere byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Horsens, Yunus Coban, var sammen med sin onkel i Holland bagmand i en sag om indsmugling af op mod 20 kg kokain og heroin til Horsens. Det fremgår af et anklageskrift, der netop er offentliggjort mod den 35-årige horsensianer.
Det skriver Horsens Folkeblad i dag.

Yunus Coban havde tilsyneladende travlt med meget andet end at føre valgkamp i slutningen af 2013.

5. og 6. december 2013 - altså kort efter kommunalvalget 19. november var overstået og Yunus Coban valgt ind til byrådet i Horsens Kommune - planlagde og arrangerede han ifølge anklagemyndigheden sammen med to andre indsmugling af op mod 1500 gram kokain og/eller heroin fra Holland til Horsens.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

19 gange i 2014 - sideløbende med, at Yunus Coban passede sit arbejde som folkevalgt i byrådet - stod han bag et yderst organiseret og veldrevet netværk af kurerer, der smuglede op mod 20 kg hård narko fra Holland til Horsens.
Det er i hvert fald politiets opfattelse og det, som Yunus Coban er tiltalt for. Selv nægter Coban sig skyldig.

35-årige Yunus Coban trak sig - noget overraskende - fra byrådsarbejdet i oktober 2014 med den begrundelse, at han skulle i lære som rejsemontør.

En måneds tid senere - 29. november - blev han anholdt og har siddet varetægtsfængslet lige siden.

LÆS OGSÅ: Sure borgere: Der stinker i Aarhus

LÆS OGSÅ: Her er 10 gode grunde til, at du skal flytte til Jylland

I dag har Sydøstjyllands Politi offentliggjort anklageskriftet mod ham og to andre tiltalte i sagen. Her fremgår det, at Yunus Coban og hans 43-årige onkel fra Holland vurderes at være bagmænd i sagen.

Den tredje person, en 30-årig mand fra Horsens, har haft en mellemmandsrolle, lyder det fra senioranklager Lenette Skak, Sydøstjyllands Politi. Hun bekræfter slægtskabet mellem Coban og den anden formodede bagmand.

- Det er vores opfattelse, at Coban og hans onkel er bagmænd, mens den tredje har haft en mellemmandsrolle, lyder det fra Lenette Skak, der betegner komplekset som en stor sag.

- Det er ikke så meget på grund af mængden af narko. Men det er både meget organiseret med utrolig mange og hyppige indsmuglinger, der er planlagt meget bevidst, og brugen af mange kurerer, der er involveret i komplekset, der gør det til en stor sag, siger Lenette Skak til Horsens Folkeblad.

Sagen ventes at blive ført for Retten i Horsens til foråret over 11 dage.

LÆS OGSÅ: Veteranbiler gemt væk i lade i 30 år: Nu kan de blive dine


LÆS OGSÅ: Mystik om død hest uden penis: Stod ulven bag?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress