Af - 02/12-15 20:27

Ulykkelig 8-årig: Malte må ikke spille i den lokale fodboldklubUlykkelig 8-årig: Malte må ikke spille i den lokale fodboldklub

Maltes forældre er rystede over, at boldklubben afviser en 8-årig dreng på den måde.

Bildstrecke im Grossformat »

8-årige Malte havde længe glædet sig til at begynde til fodbold sammen med en håndfuld af sine klassekammerater. Men sådan gik det ikke. Malte fik nemlig efter fire prøvetræninger et 'nej' fra Lyngby Boldklub.

LÆS OGSÅ: Nogle spiser som de vil og tager aldrig på: Her er hemmeligheden

Det er Maltes forældre uforstående overfor.

- Vi synes på ingen måde, at den behandling er i orden og håber ikke, at der er andre børn, som får samme behandling, siger Heidi Andersen, der er mor til Malte, til metroxpress.

Malte havde længe udtrykt ønske om at starte til fodbold i samme klub som klassekammeraterne. I første omgang fik drengen ifølge sin mor at vide, at der var venteliste, men at han kunne komme til prøvetræning efter sommerferien.

- Vi har fuld forståelse for, at der er venteliste, men da vi kom tilbage efter sommerferien, var der kommet ny træner, og vi fik derfor på ny at vide, at der ikke var plads. Det lød som en misforståelse, så vi kontaktede dem igen, siger Heidi Andersen.

LÆS OGSÅ: Blev 'uretfærdigt' fyret efter han var stiv, forulempede kvindelige kolleger og bad chefen gå ad h... til

Malte fik lov til at komme til prøvetræningen.

- Han var glad og glædede sig til at starte, fortæller Maltes mor.

Men efter de fire prøvetræninger afviste Lyngby Boldklub Malte.

- Malte var ked af det, så jeg ringede til træneren for at snakke med ham om det. Træneren forklarede, at de skulle sørge, for at der var både bund-, midte- og top-spillere på holdet, og at der ikke var plads til Malte.

Den udmelding undrede Maltes forældre. Forinden træningen havde de nemlig udfyldt et skema, hvor de udfyldte, at Malte ikke havde den store erfaring med fodbold.

- De vidste jo, at han ikke var en topspiller. Det undrer mig, at de overhovedet tillader sig at sortere børn fra på den her måde, lyder det fra Heidi Andersen.

LÆS OGSÅ: Opsang fra nybagt mor: - Jeg vil inspirere dit barn til at amme sit eget barn

Afvisningen gjorde ondt på Malte.

- Han var enormt ked af det efter træningen, og siden har han også udtrykt det sådan, at han ikke var god nok nogle gange.

Lyngby Boldklub skrev efter den sidste prøvetræning til forældrene, at afvisningen skyldtes 'nuværende færdigheder og interesse for træningen'.

- Han løb jo rundt sammen med alle de andre og deltog i træningen. Jeg gad godt vide, hvordan man viser interesse nok, siger Maltes mor.

LÆS OGSÅ: TV: Her møder hun sin tredje dobbeltgænger

Lyngby Boldklub har ifølge klubbens sportslige chef, Claus Frank-Nielsen, altid betingelser, der skal være udfyldt, inden de lader børn og unge starte i klubben.

- Vi har fire kriterier, som vi kigger på. Det er nuværende færdigheder, potentiale, deres sociale indgang i gruppen og den interesse, som man udviser for at være hos os. Hvis man ikke adskiller sig væsentlig fra dem, så er man velkommen, forklarer Claus Frank-Nielsen til metroxpress.

- Vi vurderede, at Malte ikke udviste interesse nok.

Han forstår ikke, at forældrene ikke vidste, at udfaldet af prøvetræningen kunne betyde et nej, da de forinden sender et informationsbrev ud til alle nye.

I brevet står der blandt andet:

"Du kan prøvetræne de næste to sammenhængende uger, herefter tager du og dine forældre en snak med cheftræneren omkring forløbet, og om du kan melde dig ind eller ej."

Nu har Lyngby Boldklub omskrevet brevet så det fremgår endnu tydeligere, at alle ikke får 'ja' efter prøvetræninger.

- Vi kunne sagtens have taget ham ind, og sat ham i et hjørne på tredjeholdet. Det er vi ikke interesserede i. Vi vil gerne give et ordenligt tilbud, der både giver mening for drengen og os, siger klubbens sportslige chef.

I dag spiller Malte fodbold i Brede If, hvor han uden problemer blev meldt ind.


LÆS OGSÅ: Sexolog: Denne slags sex kan sammenlignes med prostitution

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress