Af Lars Dinesen - 18/05-15 08:05

DMI: Ugen begynder våd og slutter tørDMI: Ugen begynder våd og slutter tør

Det højtryksprægede sommervejr med sol og over 20 grader lader fortsat vente på sig.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Hustad Katinka)

Mens der er risiko for ekstremt vejr rundt omkring i verden i år på grund af det såkaldte El Niño-fænomen, er der foreløbig ingen tegn på unormale tilstande herhjemme.

Tværtimod. De seneste ugers ustadige, våde og blæsende vejr fortsætter.

Frem mod pinseweekenden bliver det ikke ret meget varmere end 17-18 grader.

- De kølige dage med regnvejr og skyer, der skærmer for solens stråler, fortsætter i denne uge, lyder det fra Frank Nielsen, vagthavende meteorolog ved DMI.

- Det stabile og højtrykprægede sommervejr med sol og over 20 graders varme, kan jeg endnu ikke få øje på, tilføjer han.

De tre første dage bliver de mest regnfulde. Torsdag og fredag kommer der et lille skifte i vejret med mere sol, lidt lunere luft og kun lokale byger.

Mandag bliver der brug for regntøjet i store dele landet.

LÆS OGSÅ: Møg-mandag: Regn, blæst og kulde de næste dage

Den sydvestlige del af landet får i løbet af formiddagen de første byger, derefter breder regnen sig til det nordøstlige Jylland, mens det i hovedstadsområdet først begynder at blive vådt sidst på eftermiddagen.

- Der kan godt falde en halv snes millimeter, og i eftermiddag kommer der en del blæst, siger Frank Nielsen.

Mandagen bliver ugens køligste dag med 10-12 grader.

Frontsystemet, der kommer fra sydvest, kaster mere regn af sig tirsdag og onsdag.

- Men trods alt bliver det lidt lunere med op til 15 grader, og der kommer også lidt sol, siger Frank Nielsen.

LÆS OGSÅ: DMI-prognose: Sådan bliver sommervejret

Samme mønster tegner sig for onsdag, men med færre byger, og de holder sig primært over Jylland.

Torsdag og fredag bliver det tørt, og temperaturen sniger sig yderligere et par grader op. Varmest bliver det i de østlige egne af Jylland og Sjælland.

- Der kommer lidt mere sol de to dage, og det bliver lidt lunere med temperaturer på 17-18 grader, siger Frank Nielsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress